0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Over 10 gange i sekundet er der blevet overført penge med MobilePay i 2020

I år er der foretaget 351 millioner transaktioner med MobilePay og i alt overført 123 milliarder kroner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Over en årrække har flere og flere borgere og firmaer taget MobilePay i brug, og i år har betalingstjenesten sat flere rekorder, oplyser MobilePay i en pressemeddelelse.

En af rekorderne er antallet af transaktioner. De er i forhold til sidste år steget med seks procent til 351 millioner transaktioner for hele året. Med andre ord er der foretaget næsten én million transaktioner hver eneste dag – eller mere end 10 overførsler i sekundet

De rekordmange transaktioner har bidraget til, at også rekordmange penge er blevet overført via tjenesten. Samlet er der overført for 123 milliarder kroner i år. Det er en stigning på cirka 20 procent i forhold til året før.

Opgørelsen fra MobilePay løber frem til og med 28. december i år. For de sidste tre dage af året har man selv estimeret omfanget af tjenestens brug.

November slog alle rekorder

MobilePay blev lanceret i Danmark i foråret 2013. Tjenesten er gratis at bruge for private, mens erhverv skal betale et mindre beløb for brug af tjenesten.

»Det er sådan, at de butikker, der tager imod betaling med MobilePay, betaler et lille beløb for det, ligesom de også gør for at tage imod kortbetalinger. Men ligesom det er gratis som forbruger at betale med betalingskort, er det også gratis at betale med MobilePay. Det planlægger vi ikke at ændre ved«, siger Claus Bunkenborg, direktør for MobilePay.

Foruden de rekordmange transaktioner og det rekordhøje beløb, der har skiftet hænder i løbet af året, så har 2020 budt på yderligere en rekord for MobilePay.

I november er der alene foretaget cirka 33 millioner transaktioner og overført i alt 11,7 milliarder kroner. Det er det højeste nogensinde for en enkelt måned. Med til at hive tallene op for november har været den store handelsdag black friday, som flere butikker rundt om i landet har udvidet til black week.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere