Karrierecoach: Kvinder skal være 'minimænd' for at nå til tops

Jakkesættet er sort, skjorten hvid. Rundsavene på albuerne er skarpe, og lysten til at tale højt, skabe synlige resultater og arbejde længe er en selvfølge. Sådan kan egenskaberne for ’den gode leder’ i dansk erhvervsliv anno 2016 opsummeres.

Det oplever Birgitte Baadegaard, der er uddannet fra CBS og de seneste 14 år har arbejdet som outplacementkonsulent og karrierecoach for både mænd og kvinder med ambitioner. Hun mener, at måden, man i Danmark tænker ledelse på, er helt forfejlet. Og hun giver den stereotype opfattelse af, hvad en god leder er, store dele af skylden for, at kvinder blot besidder 26 procent af topposterne i dansk erhvervsliv.

»Hvis kvinder skal gøre karriere, skal vi opføre os som ’minimænd’ og agere ud fra præmisser, der er skabt af mænd for mænd. Men det fungerer bare ikke for ret mange kvinder«, siger Birgitte Baadegaard.

Hun mener, der er brug for et paradigmeskifte i dansk erhvervsliv, hvis det erklærede mål fra politikerne om at få flere kvinder helt til tops skal lykkes. For som det er i dag, er det kun en helt bestemt type kvinder, der får de jobs og har det godt i dem, siger Birgitte Baadegaard.

For hende er det påfaldende, hvor mange ’superkarrierekvinder’ der går i jakkesæt. Men selv om påklædningen er den mest umiddelbart synlige tendens, er den langtfra den mest problematiske, mener hun. Det er det til gengæld, at det stort set er umuligt at passe en toplederstilling og have et rigt familieliv på samme tid. Eller at det i mange virksomheder er et must at være synlig på en helt bestemt måde for at komme i betragtning til magtfulde positioner.

»Vi bliver nødt til at adoptere den ramme, som er blevet sat for os, hvis vi vil være med. Men det er ikke alle kvinder, der naturligt har den adfærd, selv om de har ambitioner. For dem kan det virke helt forkert at skulle sidde blandt hanelefanterne og trutte med for at blive set og hørt«.

Tre gode råd

Birgitte Baadegaard husker tre gode råd, hun har fået af en kvindelig leder, som giver dem til andre kvinder, der vil kunne begå sig godt blandt de mange mænd på direktionsgangene: Afbryd andre, tiltving dig ordet, og lad dig ikke selv afbryde, lyder det første.

Vælg sager, du kan markere dig på, så du kan træde i karakter og blive lyttet til, lyder råd nummer 2. Sørg for at få dine pointer med i referaterne med dit navn på, lyder det tredje. For uanset hvilke beslutninger der bliver taget, er det alfa og omega, at andre kan se, at du har været aktiv. Og det er superærgerligt, at den indstilling tilsyneladende er nødvendig, mener Birgitte Baadegaard.

»Medmindre du er ansat i en helt sindssygt gennemsigtig organisation, hvor der bliver målt på alt, og hvor den mest beskedne, dybt kvalificerede kvinde derfor vil blive opdaget, bliver du nødt til at være med i konkurrencen om, hvem der er størst og bedst til at sige ’se mig’. Men det gør dig jo ikke nødvendigvis til en bedre leder, at du agerer sådan«.

Omstridt avisleder

Berlingske gjorde sig for et par uger siden bemærket, da de på lederplads opfordrede kvinder til at ’kvinde sig op’ i kampen for at få flere lederstillinger. Blandt andet ved at »gemme opdragelsen til pæn pige af vejen og indstille sig på at begå sig på et konkurrencepræget arbejdsmarked blandt spidse albuer og skarpe pressefolder, hvor det ikke er en fast del af jobbeskrivelsen, at ledere høster popularitet«.

Modreaktionerne var mange, men de gik primært på, at Berlingske-lederen opfordrede kvinderne til at bruge 25.000 kroner på et sommerkursus på Harvard i stedet for en dyr designertaske. Det mest problematiske i lederen er dog ifølge Birgitte Baadegaard, at avisen er med til at cementere, at kvinder er nødt til at opføre sig som mænd.

»Jeg tror, der sidder rigtig mange erhvervsledere og klapper ad den del af budskabet«, siger hun.

Hendes opråb er ikke et »feministisk indslag«, har hun behov for at understrege. Og det skal ikke opfattes som en personlig indignation over »social uretfærdighed« fra en kvinde, der selv har mødt barrierer. Birgitte Baadegaards fokus er bundlinjer. Det, der virker, siger hun.

»Al evidens viser, at vi skal tænke anderledes for at skabe mere vækst – og vækst har Danmark i den grad brug for i de kommende år«, pointerer hun og henviser blandt andet til et nyt dansk forskningsstudie fra Copenhagen Business School, der konkluderer, at virksomheder, der har mange kvinder i ledelsen, i gennemsnit er mere innovative og sender flere nye produkter på markedet.

Samme tendens ses i en norsk undersøgelse fra 2013 blandt næsten 3.000 ledere. Den viser, at kvinderne i gennemsnit både er mere tydelige, støttende, grundige og nytænkende end deres mandlige kolleger. Og hvorfor ikke blive bedre til at udnytte de kompetencer, spørger hun.

»Det gør vi ikke ved at presse kvinder til at agere som mænd, så de kan komme til tops. Hvis de kvinder, der kommer ind i direktioner og bestyrelser, skal passe ind for at være der, får vi alligevel ikke den diversitet, der er nødvendig. Så har vi kun opnået at kunne tjekke af i boksen og sige ’nu har vi en kvinde’«, siger hun.

»Mand jer ned«

Paradigmeskiftet, Birgitte Baadegaard efterlyser, kan kun komme, hvis mændene »mander sig ned« i stedet for at bede kvinderne »kvinde sig op«, som hun udtrykker det. Men det kræver en øget bevidsthed om, at vi alle har støj på linjen, når vi skal bedømme andre menneskers faglighed, lederegenskaber og præstationer.

»I årevis har vi været bange for at tale om stereotyper, når det gælder køn og ledelse – for vi er jo alle forskellige, og vi er alle individer, som ikke skal sættes i bås. Men paradokset er, at netop af den grund mister og overser vi nogle talenter, som vi kunne opdage, hvis vi åbnede op og begyndte at tale om mænds og kvinders typiske træk og styrker med det formål at bruge dem hele vejen op i organisationen«.