0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kim Kyung-hoon/Ritzau Scanpix
Foto: Kim Kyung-hoon/Ritzau Scanpix

Der blev klappet, da børsen i Tokyo lukkede på årets sidste aktiedag i dag.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Din pensionsopsparing har haft stort vokseværk i 2019

Et godt år på finansmarkederne har øget pensionsformuerne. Det fortsætter ikke i samme fart, lyder spådom.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

2019 har været et lukrativt år for danskernes pensioner, da de finansielle markeder har været i hopla med store stigninger til både aktier og obligationer.

Ved udgangen af november var det gennemsnitlige afkast for en typisk pensionskunde på 15,1 procent.

Det er for kunden, der har valgt middel risiko, har 20 år tilbage på arbejdsmarkedet, og som har sin opsparing hos enten Danica, PFA, Velliv, Topdanmark eller Skandia.

Ifølge Poul Kobberup, der er investeringsdirektør hos Danica, har december givet lidt ekstra, og hans bud er, at en typisk pensionskunde får et afkast på omkring 17 procent i år.

»Det er et resultat af, at der har været positive afkast på stort set alle aktiver i år - særligt aktier«, siger Poul Kobberup.

Lave renter gør aktier attraktive

Han forklarer udviklingen med, at centralbankerne rundt i verden har sat renterne ned for at holde hånden under det økonomiske opsving, der har kørt siden finanskrisen.

De lave renter har gjort det mere attraktivt at købe aktier. Samme vurdering kommer fra Henrik Henriksen, der er chefstrateg hos pensionsselskabet Velliv.

»For et år siden var der to ting, som markedet frygtede. Det ene var Donald Trumps handelskrig med Kina, og det andet var, at den amerikanske centralbank skulle til at sætte renten op«.

»I stedet er det endt med, at renten er sat ned, og det ser ud til, at USA og Kina er tæt på at kunne underskrive en fase 1-handelsaftale, så alt det, man frygtede, er ikke sket«, siger Henrik Henriksen.

Året har været allerbedst for pensionskunder med lang tid til pension og høj risiko - altså overvejende aktier - der har fået i omegnen af 20 procent eller mere i afkast, når 2019 er forbi.

»Jo længere, man har til pension, og jo mere risiko, man har, jo bedre har man klaret sig«, siger Henrik Henriksen.

De høje afkast skal ses, i lyset af at aktierne på globalt plan er steget med omkring 25 procent gennem året.

Samtidig er obligationerne steget i kurs, i takt med at renterne faldet gennem året.

Hverken Danica og Velliv forventer, at de høje afkast kan fortsætte i årene, der kommer.

Henrik Henriksen forventer afkast mellem tre og syv procent om året.

»Man kan sige, at det rigtig gode 2019 har stjålet en del afkast for fremtiden«.

»Der er negative renter på mange statsobligationer i Europa, så der er ikke meget at hente der, og aktierne er kommet højt op, så man kan ikke forvente det samme fremover«, siger Henrik Henriksen.

Forventningerne til 2020 er også mere afdæmpede hos Danica.

»Lige nu ser det gunstigt ud, men der kommer selvfølgelig altid ting ind fra siden, som kan påvirke udviklingen. Og set i lyset af det meget flotte 2019 er man nødt til at sætte forventningerne ned«, siger Poul Kobberup.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden