Tænk, hvis vi kunne droppe al minedrift på Jorden og flytte det ud i rummet.
Lyder det som science fiction? Ifølge nogle entusiaster er de første praktiske forsøg blot 10 år ude i fremtiden.
To amerikanske firmaer er så langt fremme med konkrete planer, at USA lige nu er i fuld gang med at give sit endelige ja til at tillade dem at grave løs i rummet. Et nyt lovforslag er på vej igennem Kongressen og vil gøre det lovligt at drive minedrift på asteroider – så længe man forstår, at man ikke dermed kommer til at eje selve asteroiden; kun det, man graver op.
Vi har regnet på det, vi har lavet planerne, og de planer viser, at det ligger 10 år ude i fremtiden
Daniel Faber, direktør, Deep Space Industries
»Vi har regnet på det, vi har lavet planerne, og de planer viser, at det ligger 10 år ude i fremtiden«, sagde Daniel Faber, direktør for et af de to selskaber, Deep Space Industries, i et interview med nyhedsbureauet IDG for en måned siden.
Samme holdning har det andet selskab, Planetary Resources, der blandt sine bagmænd tæller Google-stifter Larry Page, oliemagnaten Ross Perot og filmmageren James Cameron.
MAGASINET
Sidste måned sendte Planetary Resources sin nyeste satellit, ’Arkyd 3 Reflight’, ud på en 90 dages prøvetur fra Den Internationale Rumstation – også her med det mål at komme længere ud i rummet og udvinde metaller, mineraler og ikke mindst vand (der kan bruges til at udvinde brændstof) fra asteroider.
Der er – i hvert fald i teorien – store penge at hente. Alene de hundredtusinder af asteroider, der er inden for overkommelig nærhed af Jorden, bugner af vigtige metaller, der kan hentes ned til Jorden eller bruges til at bygge rumstationer med.
En klump sten til 155.000 mia. kr.
Ifølge databasen Asterank, der har indsamlet en række data om 600.000 asteroider, har nogle af dem værdier, der kan få det til at svimle for enhver investor. Asteroiden Opik for eksempel anslås til at have en værdi på 155.000 milliarder kroner. Ud over nikkel, jern og kobolt menes der at være vand, hydrogen, nitrogen og ammoniak.
Det er tal, der skal tages med et enormt forbehold. En ting er, vi endnu ikke har teknikken til at nå derud og grave tingene op. Noget andet er, at asteroider er svære at undersøge på afstand, og enhver analyse skal tages som et kvalificeret gæt, indtil en sonde er landet og har taget prøver.
Og noget helt tredje er, at priser på for eksempel nikkel eller sjældnere metaller som platin næppe kan holde sig uændret, hvis man først finder en asteroide, der sprutter af det.
Med anslået mere end 100 millioner asteroider i vores solsystem alene er der dog muligheder nok. Derfor tager Kongressen sagen alvorligt, og Repræsentanternes Hus er ved at godkende et nyt lovforslag, der skal give selskaber lov til at beholde de mineraler, de finder.
Det er et kontroversielt forslag, fordi det bliver det første af sin art i verden.
En af verdens førende eksperter i rumlov, Joanna Gabrynowicz, advarede sidste år i en officiel udtalelse til Kongressen mod at indføre tilsvarende lovgivning. Ikke fordi FN’s rumtraktater egentlig forbyder det, men fordi det kan blive eksplosivt at gå enegang.
Som fisk i vandet
»Den potentielle juridiske effekt af denne lovgivning (...) vil formentlig blive beskeden. Den potentielle politiske effekt (...) vil sandsynligvis blive betydelig«, skrev hun.
Tanja Masson-Zwaan, der er formand for International Institute of Space Law (IISL), mener ikke, det er en god idé, at et land går enegang i spørgsmålet. Sammen med andre eksperter prøver hun at samle en arbejdsgruppe, der kan foreslå rammer for nye internationale regler om minedrift i rummet, før det er for sent.
Det bør kunne lade sig gøre, mener hun – der er fortilfælde på vores egen jord.
