0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

OVERBLIK: Her er Finanstilsynets svar på kritik i hvidvasksag

Finanstilsynet svarer i en redegørelse på mange af de kritikpunkter, der har mødt i Danske Banks hvidvasksag.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I en 142 sider lang rapport svarer Finanstilsynet på dele af den kritik, der har været rejst af tilsynet i forhold til håndteringen af Danske Banks massive hvidvask via bankens estiske afdeling.

Her flød omkring 1500 milliarder kroner fra 2007 til 2015 gennem filialen uden nævneværdig kontrol.

Læs her, hvordan Finanstilsynet svarer på kritikpunkterne.

Kritik: Finanstilsynet skulle tidligere have opdaget omfanget af mistænkelige transaktioner.

Finanstilsynet skriver, at det svarede på - og fulgte op på - alle henvendelser fra de estiske myndigheder, EFSA, samt den russiske centralbank.

»Danske Banks egne undersøgelser har efterfølgende afdækket, at ansatte i den estiske filial efter alt at dømme over en længere årrække aktivt har udført og dækket over overtrædelserne i forhold til både bankens overordnede ledelse i København og i forhold til EFSA.

Kritik: Finanstilsynet stolede i for høj grad på oplysninger fra Danske Bank.

Finanstilsynet skriver, at det bad om uddybende informationer og sammenlignede den med de oplysninger, der modtog fra de estiske myndigheder.

Finanstilsynet skriver, at Danske Bank 'ikke i alle tilfælde' gav retvisende informationer, og at det blandt andet skyldtes, at banken ikke selv havde undersøgt forholdene ordentligt.

»Finanstilsynet stolede således ikke ukritisk på oplysningerne fra banken – hverken oplysninger om hvidvaskforebyggelse i filialen i Estland eller om de danske aktiviteter.

Kritik: Finanstilsynet skulle have kontaktet og brugt den whistleblower, der internt afslørede hvidvasken, mere.

Finanstilsynet skriver, at sagen var tilstrækkeligt belyst i 2018 til, at det kunne træffe afgørelser uden whistlebloweren. Ikke mindst fordi det havde modtaget hans informationer i 2017.

»Whistlebloweren blev i medierne citeret for, at der var fejl og mangler i sagsfremstillingen i Finanstilsynets afgørelse, uden at han dog angav hvilke. Finanstilsynet tog derfor gentagne gange kontakt til ham. Dette har ikke ført til, at whistlebloweren har ønsket at tale med Finanstilsynet.

Kritik: Finanstilsynet skulle have politianmeldt Danske Bank og ledende medarbejdere i maj 2018, da det kom med sin afgørelse.

Finanstilsynet skriver, at det kun kan politianmelde, hvis det mener, at det er sandsynligt, at der vil falde dom. Grundet en række domme, hvor banker ikke blev dømt for deres ageren op til finanskrisen, mente Finanstilsynet ikke, at det var sandsynligt, at Danske Bank eller Danske Banks ledelse ville blive dømt.

Kritik: Finanstilsynets bestyrelsesformand fra 2016 til 2018 kom fra et job som finansdirektør i Danske Bank.

Finanstilsynet skriver, at den daværende formand erklærede sig inhabil og deltog ikke i møder om Danske Bank.

»Der har således ikke været risiko for, at Finanstilsynets afgørelse ville blive påvirket af den daværende bestyrelsesformands personlige interesser i sagen.

»Dette understreges af, at Finanstilsynets afgørelse indeholder væsentlig kritik af den daværende bestyrelsesformand i hans rolle som bankens CFO og den ansvarlige i bankens direktion for compliance og forebyggelse af hvidvask.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden