Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.


Hvidvaskekspert: Nordea-sag er den største hvidvaskskandale på dansk jord

Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Afsløringer af mistænkelige transaktioner via en dansk Nordea-filial er særligt opsigtsvækkende, fordi det er foregået i midten af København.

Det siger Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i hvidvasksager og direktør i rådgivningsfirmaet Revisorjura.

Sagen - som det finske medie YLE og Berlingske mandag kunne fortælle om - er blot den seneste af flere afsløringer om mistænkelig aktivitet i skandinaviske banker.

Men i danske sammenhænge er den unik, understreger eksperten.

»Det er den største hvidvaskskandale, der er foregået på dansk grund«, siger han.

Ifølge Berlingske har mere ’end 260 skattelyselskaber og skuffeselskaber’ i perioden 2004 til 2014 haft konti i Vesterport-afdelingen.

I alt har der i Berlingskes datasæt være overførsler til Nordea-konti på mere end fem milliarder kroner, mens mere end tre milliarder kroner blev overført fra Nordea-konti.

Til danske Nordea-konti er der ifølge Berlingske blevet overført i alt næsten to milliarder kroner, mens der er blevet overført mere end én milliard fra danske konti.

Og det gør det til den største sag af sin slags i Danmark, fortæller Jakob Dedenroth Bernhoft.

Til sammenligning udgjorde den samlede strøm af penge i den estiske filial af Danske Bank fra udenlandske kunder knap 1500 milliarder kroner.

Men beløbene i Nordea-sagen er stadigvæk ’svimlende høje’, understreger eksperten.

»Danske Bank slår jo alt og alle. Men det er foregået i Estland, hvor der er en lidt anderledes kultur og en lidt anden måde at drive bank på«, siger han.

»Her der tale om en filial, der ligger lige i hjertet af hovedstaden, og det er dansk personale, der har arbejdet der. Vi må formode, at ledelsen har haft ganske gode muligheder for at få rapportering fra den her filial, siger han.

ritzau

PodcastSe alle
Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her