0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

På det tidligere Lindøværft bygges der i dag Vestas-vindmøller.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vestas er på vej mod rekordår efter seks stærke måneder

Ordrerne ruller ind hos vindmølleproducenten Vestas, der ifølge aktieanalysechef er på vej mod rekordår.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er gået vindmøllegiganten Vestas rigtig godt i de første seks måneder af 2019.

Faktisk er det gået så godt, at selskabet er på vej mod at sætte rekord for antallet af ordrer på et år.

Det vurderer Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank. Han betegner halvåret som »rigtig stærkt«.

»Vestas står til at levere rekord i ordrer for første halvår. Det vil blive konverteret til en ordrerekord, når vi kigger på regnskabsåret 2019. Det er skabt, fordi markedet er rigtig positivt i øjeblikket. Der bliver uddelt rigtig mange ordrer, især på nogle af de markeder hvor Vestas er særligt aktive«, siger han.

Jacob Pedersen peger også på, at Vestas har et godt udvalg af produkter, hvilket er medvirkende til det gode halvår.

Alt er dog ikke fryd og gammen ifølge aktieanalysechefen. Priserne på vindmøller bliver nemlig presset ned på grund af en ny struktur, hvor Vestas på projekter skal byde ind med laveste pris for at få ordren.

»Det har skabt et alvorligt pres på priser på vindmøller, men samtidig har det gjort, at vindenergien er blevet langt mere konkurrencedygtig. Det har været med til at åbne markedet op. Så selv om Vestas tjener mindre på hver enkelt vindmølle i dag, end man gjorde for to-tre år siden, så bliver der solgt væsentligt flere vindmøller nu, fordi prisen er blevet lavere«, siger Jacob Pedersen.

En medvirkende årsag til de mange ordrer er, at Vestas har leveret en »meget, meget stærk udvikling« i Brasilien.

»Det har været et af de markeder, hvor man virkelig har sat sit præg. I løbet af kort tid har man fået en ret stærk position, efter at man har etableret produktionsfaciliteter derovre.

»I Brasilien har man landet rigtig mange ordrer«, siger han.

Han fortæller videre, at der ligger en række ordrer fra USA og lurer. Derfor forventer han, at den resterende del af 2019 vil byde på mange ordrer fra USA til Vestas.

Generelt forudsiger han, at USA bliver et vigtigt og stærkt marked i både 2019 og 2020.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden

Morten Langkilde

På sydfynsk ø spiller købmanden Chopin, mens du handler