0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

TDC tabte 32.000 mobilkunder i 2020

Ved udgangen af 2020 havde TDC mere end 3,1 millioner mobilkunder. Det gør teleselskabet størst i Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ved udgangen af 2020 havde TDC mere end 3,1 millioner mobilkunder. Det gør teleselskabet størst i Danmark. I de sidste tre måneder af 2020 fik TDC flere mobilkunder i butikken. Trods fremgangen var det ikke nok til at sikre en vækst for 2020 som helhed, der endte med at koste TDC 32.000 mobilkunder, oplyser selskabet fredag i forbindelse med sit årsregnskab.

De 3.120.000 mobilkunder, der tæller både privatkunder og erhvervskunder, var en stigning på 14.000 mobilkunder set over en tre måneders periode. Men set over de 12 måneder, som 2020 strakte sig over, fik TDC en tilbagegang på 32.000 mobilkunder.

Trods tilbagegangen er TDC stadig det største teleselskab herhjemme målt på antallet af mobilkunder. Dernæst kommer Telenor, teleselskabet 3 og Telia. TDC-koncernen står bag datterselskaberne Nuuday og TDC NET. Nuuday beskæftiger sig med brands som YouSee, Telmore og Hiper, mens TDC NET står for at drive mobilnetværket.

Fald i omsætning

Den samlede TDC-koncern har i 2020 omsat for 16,1 milliarder kroner. Det er et fald på seks procent i forhold til året før. Med til at trække omsætningen ned kan have været en faldende interesse for nogle af de mere traditionelle produkter.

»Som følge af den digitale udvikling ser vi et fald i produkter som fastnettelefoni, DSL-bredbånd og traditionelt tv«, siger Henrik Clausen, der er administrerende direktør i TDC-koncernen, i en pressemeddelelse.

Han glæder sig derfor også over, at kerneforretningen er i stand til at opveje faldet inden for de mere traditionelle produkter med en række tiltag. Det gælder nye produktlanceringer, opgradering af internethastighed, udrulning af fiber og landsdækkende 5G, samtidig med at TDC fortsætter med at reducere sine omkostninger i 2021.

»Derudover vil vi fortsat have fokus på at forbedre kundeoplevelsen gennem forenkling og digitalisering, så vi fastholder vores markedsledende positioner for TDC NET og Nuuday og skaber to stærke og selvstændige virksomheder«, siger Henrik Clausen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter