Endnu et energihandelsselskab har spundet milliarder på det urolige energimarked i løbet af 2022. Det aarhusianske selskab InCommodities har tjent omkring 7,9 milliarder kroner efter skat sidste år, viser InCommodities’ årsregnskab for 2022.
Det svarer til næsten 10 gange så meget som året før, hvor selskabet havde et overskud på lidt mere end 800 millioner kroner. I løbet af året foretog selskabet mere end dobbelt så mange handler som året før. Samtidig tjente det også mere på de enkelte handler.
»Der ikke nogen tvivl om, at vores indtjening per handel var større, og også noget større i 2022, end vi har set tidligere«, siger Jesper Johanson, der er administrerende direktør i og medstifter af InCommodities, til Børsen.
»Det ændrer bare ikke på det faktum, at vi stadig er en høj volumen og lav margin-forretning, selv om vi sidste år havde højere marginer«.
I regnskabet betegner ledelsen i selskabet selv 2022 som et år, der viste sig at være en såkaldt hundredårshændelse.
Opdateres ...
ritzau
fortsæt med at læse


























