Politikens journalistik og etik

Politiken er uafhængig af politiske partier, organisationer, økonomiske interesser, grupperinger og enkeltpersoners indflydelse. Denne uafhængighed er en forudsætning for Politikens redaktionelle troværdighed.

I det følgende er reglerne for Politikens journalistik og etik skrevet ned. Men ingen skrevne regler kan dække alle forhold, og undtagelser kan forekomme.

Journalistik og etik er i øvrigt begreber, som til stadighed vil være til diskussion på redaktionen, blandt andet på redaktionsmøder og avisens interne efterkritik. Denne debat vil med jævne mellemrum medføre justeringer af dette papir.

Journalistik

Politikens journalistik skal være kritisk, saglig, korrekt og fair. Vi tilstræber mangfoldighed i valg af emner og kilder for at afspejle befolkningens sammensætning hvad angår køn og etnicitet, så dels flere kvinder, dels flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk kommer til orde i Politikens journalistik.

Journalisten skal gå åbent og fordomsfrit til opgaven og undgå generaliseringer og stereotype fremstillinger. Politiken viser respekt for menneskers privatliv, etnicitet, nationalitet, religion og livssyn i journalistikken.

Journalisten skal forholde sig kritisk til alle kilders motiver. Sympati for eller antipati mod en given sag/person eller løfte om solohistorier og andre redaktionelle fordele må ikke sætte den journalistiske hæderlighed, fairness og væsentlighed ud af kraft eller fordreje vinkling, sprogbrug, billedvalg og placering.

Oplysninger skal være korrekte og skal derfor efterprøves. Overskrifter, underrubrikker og henvisningstekster skal have dækning i artiklen. Det skal i artiklerne klart fremgå, hvad der er faktuelle oplysninger, og hvad der er citater.

Begge/alle parter i en sag skal så vidt muligt komme til orde. Den kritiserede parts synspunkter må ikke gemmes til sidst, men skal fremgå fra begyndelsen af artiklen og/eller i underrubrikken. Redaktionen skal gøre, hvad der er muligt for at sikre sig den kritiserede parts synspunkter. Hvis det ikke lykkes, skal det fremgå, at den kritiserede part ikke er hørt og hvorfor. Vil den kritiserede part ikke udtale sig, skal det også fremgå.

Oplysninger, som kan krænke privatlivets fred, skal undgås. Undtaget er tilfælde, hvor væsentlig offentlig interesse vejer tungere end beskyttelse af den enkeltes privatliv.

Politiken offentliggør ikke navne på omkomne eller savnede personer uden at have vished for, at de nærmeste pårørende er underrettet. Selvmord, selvmordsforsøg eller anden personlig ulykke omtales ikke, medmindre klar almen interesse begrunder det. I så fald bør artiklen være så skånsom som muligt.

Ved dækning af retssager skal - som i andet journalistisk arbejde - begge parters synspunkter refereres. Ved forklaringer i retten sker det dog ofte, at det kun er den ene part, som forklarer sig i løbet af en retsdag. I så fald er journalisten forpligtet til at omtale modpartens synspunkt i forbindelse med artiklen. Omtale af en retssag skal altid følges op med et referat af sagens afslutning samt udfaldet.

Når kriminalreportage i overvejende grad er baseret på kilder hos politiet eller i anklagemyndigheden, skal dette fremgå af den redaktionelle tekst.

Politiken nævner som hovedregel ikke navne og andre oplysninger, der kan identificere mistænkte, sigtede, tiltalte eller dømte, medmindre væsentlig offentlig interesse taler for det og/eller vedkommende:

- er idømt en fængselsstraf på fire år eller derover,

- bærer ’gyldne kæder’ ved at være valgt til et offentligt hverv eller ved at være en central beslutningstager i erhvervslivet, i kulturlivet, i en organisation eller i en offentlig instans,

- i kraft af sin fremtræden i samfundslivet virker som et forbillede for andre eller er en markant skikkelse i den offentlige debat,

- udøver aktiviteter, der helt eller delvis er finansieret med offentlige midler,

- kan forveksles med eller kaste mistanke på andre, og hensynet til dem gør offentliggørelse nødvendig.

Kriterierne for, hvornår Politiken nævner navne og andre oplysninger om mistænkte, sigtede, tiltalte eller dømte, bruges også, når der skal tegnes fra et retsmøde. Hvis det er besluttet, at en persons identitet ikke nævnes, må vedkommende ikke kunne genkendes på tegninger fra retten.

Genrer
Vi betragter nyhedsanalyser som en del af de almindelige journalistiske genrer, og disse analyser skal derfor tilstræbe objektivitet og være fair og saglige.

I forhold til den journalistiske genre ’undercover’ (under dække) følger Politiken grundlæggende de almindelige regler for god presseskik. Historien skal derfor have væsentlig offentlig samfundsmæssig interesse, og dokumentationen må ikke kunne skaffes med almindelige journalistiske metoder. Derudover skal chefredaktionen godkende et sådant projekt.

Artikler, der ikke er skåret over den almindelige journalistiske læst - for eksempel kommentarer, ledere, anmeldelser og andre subjektive genrer - skal klart markeres grafisk eller placeres, så læseren ikke er i tvivl om genren.

Journalister, der dækker et emne i nyhedsreportagen, må ikke skrive ledere eller kommentarer om samme emne samme dag.

Forhold til kilderne
Det er Politikens journalisters ansvar at sikre, at det er klart for deres kilder, hvordan journalisterne bruger kildernes oplysninger og udtalelser.

Politikens journalister bør, når det er praktisk muligt, tilbyde kilder, at de kan få oplyst, hvad de citeres for, og i hvilken sammenhæng det indgår i artiklen. Kilder, som ønsker at få oplyst, hvad de citeres for, skal som udgangspunkt have ønsket opfyldt. Faktuelle fejl og betydende misforståelser skal rettes. Der er ikke tale om godkendelse af citater, og kilder har ingen indflydelse på artiklens indhold og vinkling. Det er Politikens ansvar.

Magthavere udtaler sig i kraft af deres stilling eller offentlige virke og ikke som privatpersoner. Medmindre andet er aftalt, kan de derfor altid citeres.

Politiken viser særligt hensyn til personer, som ikke kan forventes at være klar over konsekvenserne af deres udtalelser, og misbruger ikke deres følelser, uvidenhed eller svigtende dømmekraft.

Politiken betaler ikke for oplysninger og udsagn fra eller interview med kilder.

Politiken bruger som hovedregel kilder, der står frem, for unavngivne kilder mindsker troværdigheden. Som andre medier er Politiken dog af og til afhængig af kilder, der ønsker at optræde anonymt.

Brugen af anonyme kilder bør af troværdighedsgrunde begrænses mest muligt, og vi skal være særlig kritiske over for kilders motiver til at være anonyme. Chefredaktionen skal orienteres om en anonym kildes identitet, hvis dette er nødvendigt for at bedømme en artikels egnethed til offentliggørelse eller til vurdering af en klagesag mod bladet. Navne på kilder, der er lovet anonymitet, vil ikke blive røbet til tredjemand.

Der skal udvises særlig omhu ved enhver form for indsamling, opbevaring eller videregivelse af fortroligt materiale, digitalt såvel som fysisk, deriblandt materiale, der kan røbe en anonym kildes identitet.

Generelt gør Politiken det klart for læseren, hvem der er kilden til en oplysning, et synspunkt eller en kritik. Afsenderen skal normalt kunne identificeres klart og tydeligt. Politiken beskriver, hvordan oplysningerne er kommet i vores besiddelse, hvis disse omstændigheder har relevans for læseren.

Som udgangspunkt har Politiken selv talt med de kilder, som optræder i avisen, så medmindre der står andet, er det en kilde, der udtaler sig til Politiken.

Politiken angiver altid kilden til skriftlige oplysninger fra nettet, opslagsværker, andre medier og nyhedsbureauer og efterlever Danske Mediers vejledende retningslinjer for citater. Det indebærer blandt andet, at der i citathistorier, der bygger på andre danske medier, som hovedregel højst gengives ét direkte citat, at det citerede medie så vidt muligt angives som kilde i første afsnit, og at højst et par afsnit, svarende til højst 4-5 sætninger, baseres direkte på den citerede artikel.

Journalisten kan desuden bruge en fodnote i bunden af længere baggrundsartikler og reportager. Det øger artiklens troværdighed, fordi det er muligt at se i fodnoten, hvilke kilder der ligger til grund for artiklen. Samtidig er fodnoten en service over for læserne, så de selv hurtigt kan finde uddybende oplysninger om artiklens emne. I fodnoten nævnes som hovedregel de baggrundskilder, som ikke direkte er nævnt i artiklen, og der henvises til andre skriftlige og mundtlige kilder og til hjemmesider på internettet.

Citater skal være korrekt gengivet samt dækkende for, hvad kilden mener. Det skal så tæt på det talte sprog som muligt. Det er mindre vigtigt, om kildens udtalelser er ’flotte og rammende’. Det er dog tilladt at omskrive et ellers svært læseligt citat, så det er mundret og dækkende for kildens udtalelse. Er der tale om mindre, kosmetiske ændringer, kræver det ikke kildens accept.

Når journalistens spørgsmål til en kilde er en vigtig præmis for kildens udtalelse til avisen, bør spørgsmålet medtages i artiklen.

Politiken accepterer hverken boykot af bestemte journalister eller krav om, at en sag skal dækkes eller et interview skal udføres af en bestemt medarbejder.

Politiken er kritisk over for fælles klausuler, som kilder stiller op over for medier. Men avisen er ikke afvisende over for fælles klausuler, der kan forbedre vores arbejdsvilkår og resultere i grundigere og bedre gennemarbejdet journalistik. Klausuler, der anses for at være konkurrenceforvridende eller har andre negative konsekvenser for avisens journalistik, tages op til konkret afvejning og vurdering i et samarbejde mellem journalisten, redaktionschefen og chefredaktionen.

Billeder
Politiken bringer ikke manipulerede billeder. Det vil sige fotos, der bevidst er ændret, så de foregiver at vise noget, der ikke har fundet sted. Grafisk bearbejdede billeder og fotokollager kan, hvis det er velbegrundet, anvendes, men det skal i så fald klart markeres i billedteksten, at der er tale om en bearbejdning.

Det er tilladt at fotografere personer, der befinder sig på et frit tilgængeligt sted. For eksempel større menneskemængder til en fodboldkamp eller en demonstration. Men ved nærbilleder har folk ret til at sige nej til at komme i avisen.

Politiken bestræber sig i sin billedpolitik på at afspejle virkeligheden og bringer derfor billeder fra krige, terrorhandlinger, naturkatastrofer og ulykker - også når de viser døde eller hårdt kvæstede. Det skal i hvert enkelt tilfælde ske efter en konkret vurdering, hvor redaktionen i overvejelserne tager hensyn til omstændighederne ved optagelsen af billedet, til dets værdi som dokumentation og støtte for teksten. Billeder bringes aldrig for effektens skyld, og i enten artiklen eller billedteksten skal svarene på de journalistiske spørgsmål hvem, hvad og hvor fremgå. Billeder af døde og kvæstede bringes således kun, når det er journalistisk velbegrundet, og det skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af en redaktionschef eller dennes stedfortræder.

Hvis billederne tages et ’ikke tilgængeligt sted’, skal der som hovedregel være et samtykke fra personerne på billedet, fordi der ofte er tale om private omstændigheder. Når en berettiget offentlig interesse vejer tungere end hensynet til den enkelte, kan denne regel dog fraviges.

Politiken bringer i forbindelse med blandt andet kriminal- og retssager som hovedregel ikke billeder eller tegninger, hvor personen er anonymiseret, medmindre det skønnes, at dokumentationsværdien kan være af afgørende offentlig interesse.

Fejl og rettelser
Faktuelle fejl skal rettes øjeblikkeligt og synligt. For at systematisere denne proces er der en intern ombudsmandsinstitution på redaktionen, Læsernes Redaktør, som er uafhængig af redaktionsledelsen.

Læsernes Redaktør behandler klager og henvendelser fra læserne om fejl, herunder brud på de etiske regler. Læsernes Redaktør formidler henvendelserne til rette vedkommende på redaktionen og sørger for, at rettelser og præciseringer bringes i avisen med et let genkendeligt, fast udstyr.

Læsernes Redaktør kan også på egen hånd rejse sager om avisens journalistik og etiske retningslinjer - og deltager i avisens interne journalistiske og etiske diskussioner samt arrangerer debatmøder for avisens læsere. Og en gang om ugen skriver Læsernes Redaktør en klumme med sine synspunkter med udgangspunkt i avisens journalistik.

Ansatte skal orientere Læsernes Redaktør om klager over deres artiklers indhold og/eller udformning, når de fremsættes direkte over for den ansatte. Både chefredaktionen og Læsernes Redaktør har pligt til at orientere ansatte om klager over artikler, billeder eller lignende.

Læsernes Redaktør er en service over for avisens læsere og ændrer ikke ved, at den ansvarshavende chefredaktør er ansvarlig for bladets indhold, ligesom den heller ikke indskrænker læsernes mulighed for at henvende sig til Pressenævnet eller domstolene med klager over avisens indhold.

Hvad angår politiken.dk, vil rettelser ske løbende. Hvis der er tale om større faktuelle og/eller meningsforstyrrende fejl, skal det nævnes i bunden af artiklen på hjemmesiden, at artiklen er blevet rettet, og der skal bringes en forklaring på, hvad der er blevet rettet.

Debatredaktionens ledelse har ansvaret for læserbreve og debatindlæg. Hvis der er alvorlige fejl i læserindlæg, kan Læsernes Redaktør undtagelsesvis skrive en rettelse under sin daglige rubrik, men ansvaret for læserbrevenes indhold ligger hos skribenten og debatredaktionen.

Debatindlæg og læserbreve, der tager stilling til navngivne ansattes arbejde, sendes i kopi til den/de pågældende. Bliver de trykt, skal medarbejderen se dem forinden. Indlæggene forsynes kun i helt særlige tilfælde og efter aftale med chefredaktionen med opfølgende kommentarer.

Habilitet
Alle ansatte på Politikens redaktion skal undgå sammenblanding af journalistiske arbejdsopgaver og private forhold, uanset om disse forhold er af politisk, økonomisk eller idealistisk art. Medarbejderne skal derfor afholde sig fra enhver disposition, herunder privatøkonomiske dispositioner, der kan skabe tvivl om denne uafhængighed.

Ingen ansatte må på nogen måde udnytte deres stilling på Politiken til at opnå private fordele.

Politiken begrænser ikke ansattes grundlovssikrede rettigheder, herunder ytringsfrihed og ret til at være medlem af politiske partier eller interesseorganisationer. Men kravet om troværdighed i Politikens journalistik kan gøre et politisk eller andet engagement uforeneligt med dele af arbejdet på Politikens redaktion. Sådanne engagementer vil derfor kunne føre til en begrænsning i de pågældende ansattes arbejdsområder. Ansatte har derfor pligt til i god tid at orientere chefredaktionen om planer om at påtage sig politiske og andre tillidshverv, der kan skabe tvivl om de pågældendes habilitet. Chefredaktionen afgør, om sådanne engagementer skal have konsekvenser for de pågældendes arbejdsområder.

For Politikens anmeldere gælder samme grundregler som for alle andre medarbejdere. De kan derfor ikke anmelde en bog, koncert, forestilling, udstilling eller lignende, som de har været konsulent på eller har egne økonomiske interesser i, og de er forpligtet til at orientere kulturredaktøren og chefredaktionen om den slags opgaver, som kan skabe tvivl om anmelderens habilitet. I lighed med avisens øvrige medarbejdere er Politikens anmeldere ofte involveret i aktiviteter udenfor huset: de skriver bøger, redigerer tidsskrifter m.v., hvilket ligger i naturlig forlængelse af avisens kulturbærende rolle. Da dette sker efter aftale med Politikens ledelse og også fremgår af de cv’er, der er offentliggjort på nettet, medfører det ikke inhabilitet.

Ingen ansatte må - selv eller ved videregivelse til andre - udnytte viden om endnu ikke offentliggjort materiale om for eksempel politiske initiativer eller forhold i erhvervslivet.

Sponsorater, invitationsrejser og andre former for større gratis ydelser skal godkendes af redaktionsledelsen, der i givet fald sikrer sig, at den journalistiske frihed ikke begrænses. Der kan være helt særlige situationer, hvor vi accepterer begrænsninger, f.eks. af sikkerhedsmæssige årsager, men i så fald skal dette oplyses i forbindelse med artiklerne. Hvis der er modtaget økonomisk støtte til reportagerejser, skal det altid fremgå, hvem der har givet den økonomiske støtte og hvilken del af rejsen, der er betalt. Rejsedeklarationer skal optræde tydeligt for læserne og tidligt i teksten.

Redaktionel omtale af Politiken-aktiviteter er en del af den sædvanlige redaktionelle virksomhed. Politikens redaktionelle indhold kan ikke sponseres på den måde, at produkter eller holdninger udelukkende bliver omtalt som en direkte følge af betaling eller annonceindtægter fra firmaer, interesseorganisationer eller politiske organisationer. Der skal være en journalistisk velbegrundet beslutning bag Politikens redaktionelle indhold.

Ansatte må kun modtage ydelser af en art og i et omfang, der indgår naturligt i udførelsen af en journalistisk opgave. Gaver skal således principielt afvises, medmindre der er tale om rene bagateller, personlige hilsner eller gaver af et naturligt omfang i forbindelse med runde dage, jubilæer mv. Det påhviler den enkelte ansatte i fornødent omfang at informere sine kilder og kontakter om denne praksis, herunder - med henvisning til disse regler - at returnere tilsendte gaver, der falder uden for bagatelgrænsen.

Freelancemedarbejdere, der har en fast aftale med Politiken, gøres bekendt med og skal følge ovenstående habilitetsregler.

Politiken er omfattet af medieansvarsloven og tilslutter sig derfor de vejledende presseetiske regler. Tvivlsspørgsmål afgøres af chefredaktionen.

København, 16. januar 2020