I 1990’ernes Randers gik han under kunstnernavnet DJ Hoolie og var kendt for at spille op til techno-raves. Ved siden af musikken begyndte religionen at trække i Slimane Hadj Abderrahmane, og kort efter angrebet 11. september 2001 blev han taget til fange af amerikanerne efter at have flygtet gennem de afghanske Tora Bora-bjerge. Siden blev han kendt som den eneste dansker på Guantánamo-basen i Cuba. Gamle båndoptagelser med Slimane kaster lys over hans historie, der blev et symbol på kampen mod en ny og indre fjende. For hvad fik en ung mand født i Danmark til at blive hellig kriger? Havde han forbindelse til terrorangrebene i USA? Og hvad blev der egentlig af ham, efter han med hjælp fra den danske stat blev løsladt fra Guantánamo?
Originalt sendt i 2021.
Tilrettelagt af: Morten Skjoldager, Hans Davidsen-Nielsen og Jonas Schrøder-Andreasen.
Produceret af: Jonas Schrøder-Andreasen og Inge Høeg.
Redaktør: Nina Kragh.
Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk
fortsæt med at læse