I 2014 bragte Filmmagasinet Ekko et banebrydende essay. Det var skrevet af Line Arlien-Søborg, hovedrolleindehaver i flere af 1980’ernes allerstørste danske film. Og det gjorde op med den fortælling, som en af Danmarks største filminstruktører, den kompromisløse auteur Nils Malmros, havde spundet hende ind i i både film og interviews, siden hun som 15-årig debuterede i de danske biografer i den berømte film ’Kundskabens træ’.
»Jeg oplever, at jeg bliver inddraget som en karikeret og endimensionel figur i hans univers uden selv at have indflydelse på fortællingen. Det er ubehageligt. Alligevel har Malmros fastholdt sin fortælleposition uden mit samtykke«, skrev Line Arlien-Søborg i essayet, hvor hun beskrev, hvordan ethvert forsøg fra hendes side på at modsætte sig fortællingen reelt fungerede som en boomerang. »Hver gang jeg forsøger at give svar på tiltale, vil jeg automatisk tale op ad Malmros’ værk, der taler først«.
Som en, der både har mærket fortællingens magt på egen krop og arbejdet professionelt med medier hele sit liv, er hun i dag stadig meget optaget af de mange etiske spørgsmål i autofiktion, der stadig er uafklarede, fortæller hun i det nye afsnit af Den levende:
»Hvor er etikken i fremstillingen af de mennesker, som indgår i de her autofiktive selvfremstillinger? Det ligger mig på sinde, fordi jeg selv har været indskrevet i Malmros’ fremstilling af mig«.
At tage sin fortælling tilbage
Line Arlien-Søborg var i 1980’erne ansigtet på flere af Nils Malmros’ største film som ’Kundskabens træ’ og ’Skønheden og udyret’, hvor hun spillede teenagedatter af Jesper Klein. Siden samarbejdede hun med den danske stjerneinstruktør bag kameraet om blandt andet filmene ’At kende sandheden’ og ’Kærestesorger’.
Men det var efter, at Malmros i 2013 mod hendes vilje havde gjort hende til en figur i filmen ’Sorg og glæde’, at hun besluttede sig for i offentligheden at tage sin egen fortælling tilbage.
»Jeg tænkte meget tidligt, at jeg blev nødt til at tage til genmæle. Men det her var inden MeToo. Det var inden alt det, der gjorde, at vi ligesom havde et fundament at stå på. Der var ikke rigtig nogen diskurs at tale ud fra. Så jeg var sgu lidt alene i det, følte jeg«, fortæller hun i samtalen med Eva Eistrup og Lotte Folke.
»Dengang var der mange, der skrev til mig og bakkede op. Men der var ikke rigtig et sprog for det endnu. Det er der heldigvis kommet siden«, siger Line Arlien-Søborg.
I det nye afsnit af Den levende fortæller Line Arlien-Søborg om den »utålelige cocktail« af fiktion og påstået virkelighedsgrundlag, som autofiktionen kan blive til for dem, der ufrivilligt bliver del af den.
Men også om, hvor meget #MeToo og hele debatten om magtudøvelse i nære relationer har ændret på de 10 år, der er gået, siden hun skrev sit essay.
»Der er simpelthen kommet et paradigmeskift i, hvordan vi taler om de her ting«.
Samtalen er optaget til ’Den Levende Live’ på Politiken Festival.
