I dagens podcast får du disse tre historier:
- En 21-årig mand er i dag blevet anholdt og sigtet for terror. Manden, som politiet mener har forbindelser til den nu forbudte bande Loyal to Familia, var i forvejen varetægtsfængslet, da han skulle have sat ild til en altan. Hvorfor sigtelsen nu udvides til at omfatte terror, gør journalist Hans Drachmann os klogere på.
- »Der er altid noget, man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er«, lød det i børnefilmen Gummi Tarzan. I Danmark var vi verdensmestre i børnefilm. Men sådan er det ikke længere, siger filmanmelder Kim Skotte, selvom 25 procent af den danske filmstøtte stadig er afsat til formålet. Hvad er der sket?
- I årevis har vi talt om digitaliseringens problemer, og især dets påvirkning af børn. Men lige lidt har det tilsyneladende hjulpet, for antallet af digitale krænkelser blandt børn stiger stadig. Jakob Sorgenfri Kjær forklarer, hvad der er op og ned.
Hvis du vil lytte til dagens episode af ’Lang Historie Kort’, skal du have adgang til Politikens podcastapp. Det kan du få ved at gå ind på www.politiken.dk/shop og tegne et abonnement på masser af levende lyd.
Om 'Lang Historie Kort'
Hver eftermiddag giver Politikens podcast ’Lang Historie Kort’ dig noget at tale om og tænke over. Du får tre friske historier på kun 15 minutter, når klokken er 15.
Værter er Bo Søndergaard og Morten Skjoldager.





























