Hør dagens afsnit af ’Lang Historie Kort’, Politikens eftermiddagspodcast, der hver dag giver dig tre friske historier på kun 15 minutter, når klokken er 15.

Lang Historie Kort: Alles øjne hviler på Hizbollahs leder, dansk Oscar-kandidat er fundet og 129 anklager kan fælde engelsk storklub

Foto: Anwar Amro/Ritzau Scanpix
Foto: Anwar Amro/Ritzau Scanpix

I dagens podcast får du disse tre historier:

  • De seneste dage har Libanon været ramt af eksplosioner i personsøgere og walkie-talkier. De fleste mener, at Israel står bag, og nu er spørgsmålet, om der er mere i vente. Samtidig afventer alle med spænding, hvad Hizbollahs leder siger i en tale torsdag eftermiddag. International kommentator Michael Jarlner er med.
  • ’Pigen med Nålen’ er titlen på den film, som Danmark i år sender til Oscar-uddelingen. Filmen har endnu ikke haft dansk biografpremiere, men filmredaktør Kristoffer Hegnsvad har set den, og selvom han synes, at den er god, tror han ikke, at den kommer til at vinde en Oscar.
  • I denne uge er der høringer i sagen mod Manchester City, som er under anklage for på 129 punkter at forbryde sig mod reglerne for, hvordan man skal drive en fodboldklub. Verdens måske største klub risikerer alt fra bøde til fratagelse af mesterskaber. Journalist Jeppe Laursen Brock har dækket beskyldningerne de seneste seks år, og han er med i studiet.

Hvis du vil lytte til dagens episode af ’Lang Historie Kort’, skal du have adgang til Politikens podcastapp. Det kan du få ved at gå ind på www.politiken.dk/shop og tegne et abonnement på masser af levende lyd.

Kasper Beck

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her