I dagens podcast får du disse tre historier:
- Den grønne trepartsaftale kommer til at forandre landskabet i Danmark, hvis den bliver ført ud i livet. Det er kæmpestort, siger klimaredaktør Magnus Bredsdorff, som til gengæld er mere skeptisk over, om vandmiljøet bliver reddet af aftalen.
- Mere end hver tredje dansker er begyndt at preppe. Politikens madredaktør, Mette Mølbak, er hoppet med på vognen, og hun fortæller, hvordan man kan spise godt, hvis krisen kommer.
- Joe Biden har givet Ukraine tilladelse til at sende langtrækkende amerikanske missiler mod mål på russisk territorium. Men hvorfor nu – og hvad betyder det for Europa og for hans efterfølger Donald Trump? Det gør international kommentator Michael Jarlner os klogere på.
Hvis du vil lytte til dagens episode af ’Lang Historie Kort’, skal du have adgang til Politikens podcastapp. Det kan du få ved at gå ind på www.politiken.dk/shop og tegne et abonnement på masser af levende lyd.
Om 'Lang Historie Kort'
Hver eftermiddag giver Politikens podcast ’Lang Historie Kort’ dig noget at tale om og tænke over. Du får tre friske historier på kun 15 minutter, når klokken er 15.
Værter er Bo Søndergaard og Morten Skjoldager.



























