I dagens podcast får du disse tre historier:
- En ny radiokanal ved navn Huligennem skal med tyve timers lyd om ugen lokke danske børn væk fra TikTok og Youtube. Stig Rossen skal levere morgenhistorier, og kulturjournalist Lars Eriksen har lyttet med.
- Efter seks tragiske dødsfald advarer flere landes myndigheder nu unge backpackere mod at drikke billig spiritus i Laos. To danske kvinder har mistet livet, og mistanken er, at de har drukket alkohol opblandet med træsprit i festbyen Vang Vieng. Vi taler med en ung dansk backpacker, som lige nu er i byen.
- Klimatopmødet COP29 endte med en aftale om, at verdens rige lande skal give 300 milliarder dollars om året til de fattige lande, som for alvor mærker konsekvenserne af den globale opvarmning. Det lyder af mange penge – men det er langt fra nok, siger klimaredaktør Magnus Bredsdorff.
Hvis du vil lytte til dagens episode af ’Lang Historie Kort’, skal du have adgang til Politikens podcastapp. Det kan du få ved at gå ind på www.politiken.dk/shop og tegne et abonnement på masser af levende lyd.
Om 'Lang Historie Kort'
Hver eftermiddag giver Politikens podcast ’Lang Historie Kort’ dig noget at tale om og tænke over. Du får tre friske historier på kun 15 minutter, når klokken er 15.
Værter er Bo Søndergaard og Morten Skjoldager.





























