Hør dagens afsnit af ’Lang Historie Kort’, Politikens eftermiddagspodcast, der hver dag giver dig tre friske historier på kun 15 minutter, når klokken er 15.

Lang Historie Kort: Pligtlæsning fremmer børns læsehad, der findes en økonomisk udvej for Europa og historien om Danmarks største seriemorder

Foto: Cannes Film Festival
Foto: Cannes Film Festival

I dagens podcast får du disse tre historier:

  • Danske børn gider ikke at læse bøger, og skolernes bestræbelser på at få alle børn til at læse 20 minutter dagligt derhjemme har formentlig kun øget børnenes opfattelse af læsning som en sur pligt. Journalist Birgitte Kjær fortæller, hvad vi så kan gøre for at få vores børn i gang med bøgerne.
  • Donald Trump truer med at indføre straftold mod EU, hvilket vil få store økonomiske konsekvenser. Men der er faktisk en anden udvej, og det er, at vi i Europa lytter til Trump og begynder at købe mere gas og flere våben fra USA. Det vil også gavne EU på andre områder, siger økonomisk redaktør Per Thiemann.
  • Den danske film ’Pigen med Nålen’ er nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film. Den bygger på den sande historie om Dagmar Overby, som for 100 år siden dræbte en række spædbørn. Frederik Strand, leder for Politimuseet, fortæller historien om den danske seriemorder.

Hvis du vil lytte til dagens episode af ’Lang Historie Kort’, skal du have adgang til Politikens podcastapp. Det kan du få ved at gå ind på www.politiken.dk/shop og tegne et abonnement på masser af levende lyd.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her