I dagens podcast får du disse tre historier:
- For fem år siden købte vi sommerhuse og sagde til hinanden, at vi aldrig ville komme til at rejse på samme måde igen efter corona-pandemien. Men hvordan gik det egentlig? Rejseredaktør Tina Krongaard fortæller, hvordan corona har påvirket den måde, vi rejser på.
- I de baltiske lande har man før oplevet at blive annekteret af den store nabo mod øst, og Donald Trumps mange meldinger får folk til at tvivle på, om USA vil komme til hjælp, hvis Rusland igen skulle angribe Estland, Letland eller Litauen. Europa-korrespondent Martin Bjørck har talt med borgere fra de tre lande.
- På DR kan man nu se den britiske tv-serie ’Skilsmisseadvokaterne’, og det er der god grund til, for serien er god. Men måske skal du overveje, om du vil se den med din partner. Hvis der er knas i forholdet, kan det godt gå hen og blive pinagtigt hjemme i sofaen, siger tv-anmelder Henrik Palle.
Hvis du vil lytte til dagens episode af ’Lang Historie Kort’, skal du have adgang til Politikens podcastapp. Det kan du få ved at gå ind på www.politiken.dk/shop og tegne et abonnement på masser af levende lyd.
'Lang Historie Kort'
Politikens podcast, der giver dig noget at tale om og tænke over. Du får hver eftermiddag tre friske historier, når klokken er 15 på cirka 15 minutter med ’Lang Historie Kort’.
Værter er Bo Søndergaard og Morten Skjoldager





























