I dagens podcast får du disse tre historier:
- Manuskriptet skal skrives i hånden, brug af internettet er forbudt, og filmen skal laves indenfor et år. Sådan lyder et udpluk af reglerne i et nyt dogme-manifest, som en gruppe danske og svenske filmfolk har præsenteret på årets filmfestival i Cannes. Filmanmelder Nanna Frank Rasmussen er med fra det sydfranske.
- Politiken har talt med 11 kvinder, som har oplevet grænseoverskridende adfærd fra den samme læge. Det får ingen konsekvenser for ham, for i Danmark må læger som udgangspunkt godt kysse med patienter. Regeringen vil nu se på, om systemet skal ændres, fortæller journalist Frauke Giebner.
- I både Rumænien og Polen var der søndag præsidentvalg, og begge steder kunne vælgernes dom få stor betydning for landenes forhold til det europæiske samarbejde. Derfor var det en god dag for Europa, da EU-positive kandidater vandt i begge lande. Det fortæller EU-korrespondent Karin Axelsson.
Hvis du vil lytte til dagens episode af ’Lang Historie Kort’, skal du have adgang til Politikens podcastapp. Det kan du få ved at gå ind på www.politiken.dk/shop og tegne et abonnement på masser af levende lyd.
'Lang Historie Kort'
Politikens podcast, der giver dig noget at tale om og tænke over. Du får hver eftermiddag tre friske historier, når klokken er 15 på cirka 15 minutter med ’Lang Historie Kort’.
Værter er Bo Søndergaard og Morten Skjoldager.
fortsæt med at læse





























