I år har Politikens litteraturredaktion valgt udelukkende at indstille digtere til Politikens Litteraturpris.
Det markerer Bogfolk i denne uge ved at gå i dybden med årets vigtigste poeter og deres ærinder ude i samfundet.
Bogfolks reporter, Christine Runøe, er taget på jagt rundt i byen og landet for at finde de nominerede forfattere og få dem til at læse op. Hun fanger Ursula Andkjær Olsen i sin ladcykel midt på Knippelsbro og Klaus Høecks stemme over knitrende telefon. Thomas Boberg læser op i sin lejlighed i Nordvest og Birgitte Krogsbøll giver os bidder af hendes ’Funkelgnister på vej til tandlægen i Herlev Bymidte.
Og i den lune kælder i Politikens Boghal sidder Jes Stein Pedersen sammen med to af avisens poesianmeldere, Kizaja Routhe-Mogensen og Thomas Bredsdorff og sætter oplæsningerne i kontekst og diskuterer, hvad tidens poesi kan og gør.
Vært: Jes Stein Pedersen
Gæster: Kizaja Routhe-Mogensen og Thomas Bredsdorff
Jagede poeter/nominerede: Bjørn Rasmussen, Ursula Andkjær Olsen, Klaus Høeck, Thomas Boberg, Caspar Eric, Maria Gerhardt og Birgitte Krogsbøll.
Redaktion: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Christine Runøe, Katrine Hornstrup Yde
Bogfolk kan høres her:
Hør også Bogfolk som podcast på bl.a. vores egen side, i iTunes og i Politikens app 'Politiken Podcast', der lige har fået en smuk version 2 og som kan hentes i app store.
Bruger du en Android-tablet eller -mobil kan du tilføje feedet til din podcast-app.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter