Sidste år debuterede han med de #generationhashtag-digte, som alle et eller andet sted havde ventet på, at nogen skulle skrive, digtsamlingen ’7/11’, som selvfølgelig også var mere og andet end det.
Nu følger Caspar Eric op med ’Nike’, som er noget så herligt som et langdigt, og lad det bare stå klart fra start, at opfølgeren overgår debuten.
Den er ellers skåret over samme læst. Kender man ’7/11’, kender man formatet: ung bekendelsesdigtning i lange smalle digte med helt korte linjer, hyppige linjebrud og et hav af populærkulturelle referencer, anglicismer og slang.
Det føles ikke som en form, det er muligt at variere i det uendelige, og det gjorde det allerede ikke med ’7/11’, men så lykkes det alligevel ’Nike’ at gøre følelsen i hvert fald en smule til skamme, fordi den forløser samme stil bedre end forgængeren.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
