»Der er en tid for ulykken, når solen bliver sort i den lange sommer, og høsten slår fejl, og også når to skibe kæntrer«.
»Hun tænker på kærligheden. Så uretfærdig. Det er nornernes vanvittige spind«.
Sådanne sætninger er Maria Hesselagers roman 'Jeg hedder Folkvi' fuld af. Den er noget så sjældent som en psykologisk roman om vikingetiden. Både skæbnefortælling fra dengang, nornerne trak i skæbnetrådene, og psykologisk portræt af en ung kvinde med en alt for stærk vilje.En vikingeroman uden blod og bersærkergang. I stedet er der forholdet mellem Folkvi og Aslak, de to søskende, som alt roterer om. Søsteren Folkvi kan ikke give slip på broderen Aslak, da han skal giftes.
»Der er en underlighed i, at tiden stadig går, selv om Áslakr har sagt, han skal giftes«, som der står et sted i romanen.
Lyt med og hør Hesselager fortælle om arbejdet med at skabe karakterer med en moderne psykologi, men som finder sted for mange hundrede år siden. Alle de andre moderne lag, også de moderne ting, er skrællet af, og det giver plads til følelserne og ikke mindst til den store, uregerlige natur, som folk dengang ikke havde nogen illusioner om.
Lyt med.
