I denne uges afsnit af ’Bogfolk’ ser vi tilbage på bog-året, der gik, hvor vært og litteraturredaktør Jes Stein Pedersen har taget sin personlige ’bog-playliste’ med.
Han har ingen gæst på besøg, men med sig har han 45 af årets bøger i studiet, der inkluderer alt fra romaner, digtsamlinger, noveller, fotobøger til fagbøger.
Her fremhæver Jes Stein Pedersen for eksempel ’Årene’ af forfatteren Annie Ernaux, der vandt nobelprisen i 2022 - og samtlige andre værker af hende. Glenn Bech er også på listen med langdigtet ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Manifest’, hvori han beskriver ulighed og social uretfærdighed ud fra sine egne erfaringer.
Så hvis du ikke ved, hvad du skal læse i din juleferie, eller hvilke bøger du skal give som gave, så kan du dykke ned i det her afsnit og få inspiration.
BOGFOLK
I Bogfolk kan du lytte til interview med aktuelle forfattere og høre om nye tendenser i dansk og udenlandsk litteratur. Bogfolk tager både skønlitteratur og faglitteratur under kærlig behandling.
Vært: Jes Stein Pedersen
Forfatterne og værkerne, som Jes Stein Pedersen fortæller om i ugens afsnit, er:
Glenn Bech - ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Manifest’
Alexandre Moltke-Johansen - ’Animal’
Kristin Vego - ’Se en sidste gang på alting smukt’
Stine Askov - ’Nøjsomheden’
Maren Uthaug - ’11 %’
Solvej Balle -’ Om udregning af rumfang’
Jens Christian Grøndahl - ’Fra i nat sover jeg på taget’
Daniel Dencik - ’Første person flertal’
Agnete Braad - ’Franciska’
Hanne-Vibeke Holst - ’Kriger uden maske’
Benjamin Koppel - ’Annas sang’
Kristian Himmelstrup - ’Pio’
Jens Lundgren - ’Vild virus’
Klaus Larsen - ’1772’
Thomas Hylland Eriksen - ’Appernes planet’
Christian Egander Skov - ’Borgerlig krise. Det ideologiske opbrud i den blå blok’
Per Øhrgaard - ’Eftertanker’
Rune Lykkeberg - ’Langsomme samtaler’
Thomas Piketty - ’En kort historie om lighed’
Sara Alfort - ’Damer der var for meget’
Caroline Criado Perez - ’Usynlige kvinder’
Marie Hald - ’Feminin’ (Fotobog)
Anne-Marie Mai - ’Litteraturland - en GPS’
Benjamin Labatut - ’Når vi ikke længere forstår virkeligheden’
Chelsea Manning - ’Erindringer’
Henning Jensen - ’En skidt knægt’
Thomas Mann - ’At erkende dybt og gestalte smukt’
George Orwell - ’Vejen til Wigan Pier’
Timothy Snyder - ’Bloodlands. Europa mellem Hitler og Stalin’
Greta Thunberg - ’Klimabogen’
Annie Ernaux - ’Årene’, ’Pigen fra ’58’, ’Hændelsen’, ’Skammen’, ’Simpel Lidenskab’, ’Min far og kvinden’
Hanya Yanagihara - ’Til Paradis’
Bernardine Evaristo - ’Mr. Loverman’
Abdulrazak Gurnah - ’Efterliv’
Nastaha Brown - ’Samling’
Michel Houellebecq - ’Tilintetgøre’
Karl Ove Knausgård - ’Morgenstjernen’ og ’Ulvene fra evighedens skov’
Jon Kalman Stefansson - ’Dit fravær er mørke’
Carl Frode Tiller - ’Inkredsning 1-3’


