Fortællingens magt #1: Du kan udfordre magten ved at fortælle din historie

Årets to store litterære skandaler har demonstreret, hvor stærkt man kan slå, hvis man tør bruge selvbiografisk stof til at fortælle en god historie. Digteren Thomas Boberg har fået det halve Fejø på nakken og influenceren Katherine Diez er blevet truet med retlige foranstaltninger for at have krænket TV-manden Adam Prices privatliv.

Men samtalen og debatten om autofiktionen, vidnesbyrdet og selvbiografien er århundrede lang – er det modmagt eller bare magt? I dette afsnit dykker vi ned i litteraturhistorien og undersøger forskellige værkers skandaler.

Det er historien om, hvordan et enkelt menneskes historie får mere og mere magt over for de store institutioner, hvis bare de er godt fortalt og pirrer vores nyfigenhed.

Vi taler blandt andet 70’ernes og 80’ernes litterære kamp om værdien af fortællingen, om Suzanne Brøgger, Madame Nielsen og Karl Ove Knausgård. Om Pablo llambias og Nanna Storr-Hansen.

Dette er første afsnit af to. Det kan høres af alle, på alle podcasttjenester.


Sille Westphal

PodcastSe alle

En podcast fra Politikens debatredaktion, hvor Lotte Folke og Eva Eistrup tager dig i hånden og går på jagt efter de store understrømme i vores alle sammens fælles samtale. Hver uge stiller Folke og Eistrup tidens store spørgsmål til de mennesker, der tænker bedst over dem, og tænker videre over deres svar sammen.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her