Hvor går grænsen for, hvornår man kan defineres som et menneske med handikap? Er man egentlig ikke handikappet, hvis man er meget nærsynet eller meget gammelt? Og er det ikke på mange måder et midlertidigt handikap at være gravid eller have brækket et ben?
Jo, mener handikapforskerne Emil Søbjerg Falster og Olivia Dahl, der i denne uges ’Den levende’ fortæller om, hvorfor de ser mange fordele i at tænke meget bredere og inkluderende over det at være et menneske med handikap.
Den tænkning kan begrebet ’ableisme’ hjælpe os med, for det er et begreb, der sætter fokus på de ofte usynlige, men magtfulde idealer for ’normalkroppen’, som sætter sig igennem på alle niveauer i vores samfund, og som i sidste ende udgrænser og undertrykker mennesker med handikap.
I stedet for udelukkende at se handikap som et individuelt, lægeligt problem, siger ugens eksperter, så skal vi trække på den samfundsorienterede og kulturelle handikapforskning og se på handikap som et socialt felt, hvor den enkeltes begrænsninger og frihed på både godt og ondt bestemmes kollektivt.
I denne uge ’Den levende’ handler det om, når forestillinger om normalitet kommer til kort, om mennesker med handikaps værdifulde erfaringer i forhold til adgang, lighed og rummelighed i Danmark og om politiske bevægelse imod forringelser af handikapområdet.
Og så skal vi høre også høre, hvad ableisme har med ’Far til Fire’ og Beredskabsstyrelsens nye anbefalinger om kriseprepping at gøre.
