Modebranchen er presset af manglende råvarer, et voksende second hand-marked og krævende forbrugere. Lyt med, når Vigga Svensson pitcher sin virksomhed, der kæmper for en cirkulær forretningsmodel i modeindustrien.

Donutmodellen #8: Continued Fashion hjælper dig med at vælge ansvarlige gevandter


Med sin konstante overproduktion er modebranchen en af de industrier, der forbruger aller flest af klodens ressourcer. Råvarer som bomuld er ved at slippe op, og forbrugerne kræver ansvarlig handling fra de tøjbrands, der har en uhænsigtsmæssig forbrugsmodel.

Ifølge virksomheden Continued Fashion kan cirkulær reatial være med til at løse de udfordringer modeindustrien (og kloden) står overfor. Continued Fashion, med Vigga Svensson i spidsen, tilbyder en service, der hjælper modebrands med at udleje, sælge og tilbagekøbe deres varer, så genanvendelse bliver tænkt ind i forretningen.

Sidste år steg gensalg med 49%, mens der i konventionelt salg kun var en stigning på 2 %., så der er ingen tvivl om, at genbrugstendensen presser modebranchen. Og Donutmodellens investorer er vilde med Vigga og Continued Fashion, men er de klar til at kaste 1 million kroner efter projektet?

Simone Scheuer-Hansen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her