Lyt til nyt afsnit af ’Du lytter til Politiken’.

Hvordan danske ”R” tog i krig i Ukraine for at få fred i sindet

På billedet ses den danske soldat ’R’, der har været i Ukraine i halvandet år. Af hensyn til hans sikkerhed optræder han anonymt. I skrivende stund er han på vej tilbage til fronten for at deltage i krigen mod Rusland.  Privatfoto
På billedet ses den danske soldat ’R’, der har været i Ukraine i halvandet år. Af hensyn til hans sikkerhed optræder han anonymt. I skrivende stund er han på vej tilbage til fronten for at deltage i krigen mod Rusland. Privatfoto

Hvad pokker får en dansk mand – med et liv, der på flere måder kan ligne de liv, mange af os andre lever – til en dag at forlade det hele, tage til fronten i Ukraine og sætte livet på spil? Spørger man den mand på 38 år, som vi her nøjes med at kalde ’R’, får man et overraskende svar.

”R” har været udsendt til Afghanistan, og da han vendte hjem, var hans verden delt i to. Indeni var han i konstant alarmberedskab. På udkig efter vejsidebomber. Og på vagt overfor pludselige angreb. Mens verden udenfor ham åndede en nærmest søvndyssende fred. Efter flere forgæves forsøg på at finde fred indeni, tænkte han, at der måske var en anden måde at skabe balance mellem indeni og udenfor på. Nemlig ved igen at gå i krig.

Og hvordan det går, fortæller han Politikens Bjørn van Overeem, som er dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’.

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her