Lyt til nyt afsnit af ’Du lytter til Politiken’.

Hvem er det, der jager Trump-kritikere på USA's ambassade i Danmark?

De to Trump-støtter Charlie Kirk og Carla Sands deltog den 17. januar 2017 i en eksklusiv gallamiddag i Washington D.C., hvor både Donald Trump og Mike Pence talte. Begivenheden fandt sted, kort før Trumps første indsættelse som præsident. Foto: Penske Media/Penske Media via Getty Images

Der er nogen, som gerne vil holde øje med de ansætte på den amerikanske ambassade i København og på konsulatet i Nuuk.

For Politiken kan afsløre, at medarbejdere på de to arbejdspladser har fået en ordre om at indsende kopier til det amerikanske udenrigsministerium af alle deres egne e-mails, sms’er og opslag på sociale medier, som enten indeholder Donald Trumps navn eller nævner hans ønske om at købe Grønland. Det skete gennem en aktindsigt, som blev behandlet på rekordtid.

Men hvem er det, der gerne vil læse over skuldrene på de ansatte? Hvad vil de bruge oplysningerne til? Og kan det betyde, at vi snart kommer til at høre Donald Trump tale om Grønland igen?

Det spørger vi nordisk korrespondent Claus Blok Thomsen om i dette afsnit af ‘Du lytter til Politken’. Og han peger på, at der er tætte forbindelser mellem dem, der har udstedt ordren, og selveste Donald Trump.

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her