Hør dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.

Messerschmidt og DF - fra flæskesteg til europæisk højrebølge

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Efter år som marginaliseret parti på Christiansborg er Dansk Folkeparti tilbage. Og det er på mange måder et helt nyt parti, der i de her måneder vokser frem.

Det er et parti, der næsten kunne overveje at skifte navn til Europæisk Folkeparti, for Dansk Folkeparti har fundet nye venner. DF, der før var partiet for flæskesteg og brun sovs, er i dag en vigtig del af den fremadstormende europæiske højrefløj.

En stor del af partiets nyvundne succes kan tilskrives én mand – nemlig Morten Messerschmidt. Han flyver til Budapest for at møde ligesindede, han taler til højrefløjsdemonstrationer i London, og han gør partiets årsmøde til et show med blinkende videohilsener fra de store højrefløjsstjerner i resten af Europa.

Elisabet Svane, Politikens politiske analytiker, var vidne til det store skifte i sidste weekend i Viborg. Og i det her afsnit fortæller hun om Dansk Folkepartis genfødsel.

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her