11. maj: Dannie Druehyld - farvel til heksen fra Rold
Dannie Druehyld var noget helt særligt. Og så var hun Danmarks eneste, officielle heks. Et væsen med stort kendskab til naturen, dens planter og dyr og med øje for klimaets trængsler. Da hun forleden døde, var der derfor mange, der oplevede tabet som et personligt tab. En af dem var Politikens Gudrun Marie Schmidt, der i 2019 interviewede Dannie Druehyld og mødte, hvad hun oplevede som, et helt usædvanligt menneske.

