Som 13-årig bliver Isabel optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole. Da hun kommer i puberteten hører hun fra de voksne på skolen, at hendes krop er for stor og uæstetisk. I takt med at den magiske forestilling om teatret smuldrer, udvikler Isabel en spiseforstyrrelse og taber 14 kilo på et halvt år.
Politikens journalister Emilie Mørk og Ida Herskind har talt med 48 tidligere elever på Det Kongelige Teaters Balletskole. 30 af dem har oplevet, at lærere på skolen gentagne gange har opfordret dem til at tabe sig. 17 af dem fortæller, at de har udviklet spiseforstyrrelser som følge af skolens kultur og kropsidealer.
I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Emilie Mørk om den dunkle bagside af Danmarks berømte balletskole. Og de tidligere elever Isabel Dokkedal og Klara Maj Stockmarr fortæller, hvilke spor deres balletskolegang har sat hos dem.
Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk
fortsæt med at læse
»Hvis jeg ikke havde en krop, som Nikolaj Hübbe kunne lide, ville jeg ikke få en kontrakt«
-
Kongelig balletskole har givet børn spiseforstyrrelser, angst og depression
-
Forstander efter afsløring: »Når jeg går ned i kantinen og spiser sammen med børnene, så tager jeg en dejlig stor tallerken med alt muligt på«
-
Direktør for Børns Vilkår: »Det ligner en institution fra gamle dage i måden, de bruger mobning og psykisk vold«
