En af de mest velbeskrevne massakrer under folkemordet i Rwanda i 1994 fandt sted i en kirke i byen Nyamata. 25 år senere, i 2019, beskrev fotograf Jan Grarup i et essay i Politiken, at han dengang ankom til kirken, mens en ”flod af blod” strømmede ud. En lille pige på fem-seks år kom kravlende ud mellem de døde, fortæller Grarup.
Men Jan Grarup var slet ikke i Rwanda på det tidspunkt, massakren fandt sted.
Det er et eksempel på de fejl og usandheder, der indgår i den undersøgelse af Jan Grarups arbejde og udtalelser i Politiken, som blev offentliggjort i fredags.
I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller John Hansen, Politikens tidligere graverchef og nu fast freelancer, hvad hans undersøgelse af dele af Jan Grarups arbejde har vist.
Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk
fortsæt med at læse




























