I mere end 30 år udøvede den danske stat racehygiejne og tvangssteriliserede 11.000 kvinder. De var »seksuelt afvigende« »letfærdige« og »løgnagtige«. Og mange blev stemplet som åndssvage. Det mente staten, at deres børn også ville blive.
Det var piger, hvis IQ blev målt til under 75. Piger, der ikke var »kyske« og »føjelige«. Piger, der ikke gjorde, hvad der blev sagt eller ikke levede op til statens krav om, hvordan man var en ‘god pige’. Piger, der ganske enkelt var »til fare for det danske samfund«.
Det ville betyde så meget for mig, men jeg ville jo helst have haft mine børn, i stedet for at gå igennem det jeg har gjort. Jeg savner mine børn så kolossalt meget
Karoline Olsen
Sådan en pige var Karoline Olsen. Som 18-årig blev hun tvangssteriliseret og mistede muligheden for at få de børn, hun altid havde drømt om. Børn, som hun den dag i dag helt fysisk mangler:
»Jeg savner mine børn så kolossalt meget«.
88-årige Karoline, som det meste af sit liv har boet i Sverige, tog med Politiken tilbage til Sprogø, hvor hun blev anbragt som ung. Foto: Heidi Skibsted
Det her er historien om de 11.000 danske kvinder, der i årene 1934-1967 blev tvangssteriliseret. Det er historien om øen Sprogø, hvor disse unge kvinder var fanget, indtil de lod sig sterilisere. Det er historien om den i dag 88-årige Karoline, der blev frataget magten over sin egen krop og drømmen om at blive mor. Det er historien om Danmark, landet der ikke vil sige undskyld. En undskyldning, der ville give Karoline Olsen sjælefred:
»Det ville betyde så meget for mig, men jeg ville jo helst have haft mine børn i stedet for at gå igennem det, jeg har gjort«.
Lyt med og mød Karoline; tag med, når hun vender tilbage til Sprogø, og hør det brev, hun har skrevet til socialminister Mai Mercado (K), hvor hun efterspørger det eneste, der kunne være et plaster på et meget stort sår: at staten erkender, at den svigtede hende og alle de andre tvangssteriliserede kvinder.
Lyt til alle tre afsnit i serien her:
Del 1: Åndssvag
Del 2: Øen
Del 3: Undskyldningen
Idé, optagelse, tilrettelæggelse og produktion: Hanne Budtz-Jørgensen
Tilrettelæggelse og produktion: Anne Jeppesen
Research og sparring: Sille Westphal og Kathrine Eggert Wadsholt
Stemmer: Mikkel Reenberg
Tak til Birgit Kirkebæk, Jesper Vaczky, Stine Grønbæk Jensen og Jacob Knage Rasmussen
Sangen om Sprogø er skrevet og sunget af Louise Støjberg og spillet af bandet Zenobia.
Lydkunst: Sandra Boss og Jonas Olesen
Politikens podcastredaktør: Nina Kragh