0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Karoline, journal 5305
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Podcast: Staten kaldte Karoline for åndssvag og tvangssteriliserede hende

I dokumentarserien ’Karoline, journal 5305’ undersøger Politiken de sterilisationer, som staten udførte på næsten 13.000 danske borgere i årene 1929 til 1968. En stor del blev tvunget til at lade sig sterilisere, det var dem, staten anså for at være dårligt menneskemateriale. En af dem var Karoline.

Karoline, journal 5305
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I mere end 30 år udøvede den danske stat racehygiejne, de tvangssteriliserede kvinder, som staten havde stemplet åndssvage.

Det var piger, hvis IQ blev målt til under 75. Piger, der ikke var »kyske« og »føjelige«. Piger, der ikke gjorde, hvad der blev sagt eller ikke levede op til statens krav om, hvordan man var en ‘god pige’. Piger, der ganske enkelt var »til fare for det danske samfund«


Det ville betyde så meget for mig, men jeg ville jo helst have haft mine børn, i stedet for at gå igennem det jeg har gjort. Jeg savner mine børn så kolossalt meget

Sådan en pige var Karoline Olsen. Som 18-årig blev hun tvangssteriliseret og mistede muligheden for at få de børn, hun altid havde drømt om. Børn, som hun den dag i dag helt fysisk mangler:

»Jeg savner mine børn så kolossalt meget«.

88-årige Karoline, som det meste af sit liv har boet i Sverige, tog med Politiken tilbage til Sprogø, hvor hun blev anbragt som ung. Foto: Heidi Skibsted

Det her er historien om de mange kvinder, der i årene 1934-1967 blev tvangssteriliseret. Det er historien om øen Sprogø, hvor disse unge kvinder var fanget, indtil de lod sig sterilisere. Det er historien om den i dag 88-årige Karoline, der blev frataget magten over sin egen krop og drømmen om at blive mor. Det er historien om Danmark, landet der ikke vil sige undskyld. En undskyldning, der ville give Karoline Olsen sjælefred:

»Det ville betyde så meget for mig, men jeg ville jo helst have haft mine børn i stedet for at gå igennem det, jeg har gjort«.

Lyt med og mød Karoline; tag med, når hun vender tilbage til Sprogø, og hør det brev, hun har skrevet til socialminister Mai Mercado (K), hvor hun efterspørger det eneste, der kunne være et plaster på et meget stort sår: at staten erkender, at den svigtede hende og alle de andre tvangssteriliserede kvinder.

Lyt til alle tre afsnit i serien her:

Del 1: Åndssvag

Karoline, journal 5305

Karoline, journal 5305 (1:3): Åndssvag
Karoline, journal 5305 (1:3): Åndssvag

Henter…

Del 2: Øen

Karoline, journal 5305

Karoline, journal 5305 (2:3): Øen
Karoline, journal 5305 (2:3): Øen

Henter…

Del 3: Undskyldningen

Karoline, journal 5305

Karoline, journal 5305 (3:3): Undskyldning
Karoline, journal 5305 (3:3): Undskyldning

Henter…

Idé, optagelse, tilrettelæggelse og produktion: Hanne Budtz-Jørgensen

Tilrettelæggelse og produktion: Anne Jeppesen

Research og sparring: Sille Westphal og Kathrine Eggert Wadsholt

Stemmer: Mikkel Reenberg

Tak til Birgit Kirkebæk, Jesper Vaczky, Stine Grønbæk Jensen og Jacob Knage Rasmussen

Sangen om Sprogø er skrevet og sunget af Louise Støjberg og spillet af bandet Zenobia.

Lydkunst: Sandra Boss og Jonas Olesen

Politikens podcastredaktør: Nina Kragh

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden