På film er fødsler lig med blodige lagener, fostervand der vælter ud mellem benene og skrigende kvinder, der taler grimt til deres kærester, når der kommer en ve. Det er nemlig den fortælling, vi har om fødsler, i hvert fald i vores del af verden: At føde er noget, der gør hamrende ondt, og sådan er det bare. Men måske behøver det ikke at være sådan?
Elisabeth Frederikke Vollquarts Kiss (i daglig tale Kiss) havde en forfærdelig førstegangsfødsel, og da hun blev gravid igen, forberedte hun sig ved hjælp af et program, der lover en smertefri fødselsoplevelse, hvis man laver særlige vejrtræknings- og visualiseringsøvelser. Det endte med, at Kiss fødte sin datter på toilettet i sin lejlighed, næsten uden at mærke noget som helst. Sofie Raiser gik også efter en smertefri fødsel, men hun opnåede den ved hjælp af selvhypnotisering og en kæreste, der hjalp til ved at hviske mantra i hendes øre. Heller ikke hun mærkede nogen særlig smerte, udover at det »strammede lidt«.
Vært på Plus En, Hanne Budtz-Jørgensens fødsler endte begge to med morfin, epiduralblokade og kejsersnit. Og hun undrer sig over fænomenet ’smertefri fødsel’. For hvordan kan det lade sig gøre? Kan det lykkes for alle? Og handler det måske i ligeså høj grad om, hvordan vi forholder os til smerte?
I denne episode af ’Plus En - Politikens podcast om livet med børn’ undersøger vært Hanne Budtz-Jørgensen smerten ved fødsler, og alle de forskellige måder som kvinder har håndteret smerten på igennem tiden.
fortsæt med at læse
