Modeugen lagde sig i sidste uge over København som en UFO. Fastelavn for voksne, der suser rundt og prøver at holdesammen på de nøje kuraterede outfits. I vinterkulden stavrer de smukke og interessante mennesker rundt i byen fra modeshow til modeshow, nogle med favnen fuld af goodiebags, andre med sorte fest-rander under øjnene. Modeugen peger på, hvor vi er ved at bevæge os hen eller hvor vi drømmer om at bevæge os hen. Er der trends man får svært ved at komme udenom? Vi tager temperaturen på moden anno 2025 i denne udgave af Poptillægget.
POPTILLÆGGET
Lucia Odoom er vært, når Politikens ugentlige podcastmagasin, Poptillægget, dyrker popkulturelle tendenser i alt fra film, tv-serier og musik til obskure popfænomener, bøger, podcasts og tidstypisk støj fra internettet.
Producer: Sille Westphal
Musik: Erika de Casier
Panel og anbefalinger
Anna Gunvor Hyttel, art director, anbefaler at lytte til Trentemøllers ’The last resort’
Ulrikke Bak, forfatter, anbefaler at lytte til ’Fashion Neurosis’
Fuad Gumas anbefaler at smile mere til folk og at lytte til Calvin Harris ’Im not alone’
Vært Lucia Odoom anbefaler at se ’Spillet’ på Tv2 Play.
