I denne uge skal det handle om mad. Ikke fine dining eller madprogrammer, men den fiktive mad, vi har set på skærmen, og som har sat sig fast i vores egne kroppe. Nemlig comfort food. Alt det, vi har lært om pizza, doughnuts, kinesisk takaway, bøtter med is og hjertesorger, animerede ramen-retter, nachos og store kopper kaffe fra tv-serier og film. For hvad er det egentlig, Lorelai og Rory Gilmore har lært os om takeout, poptarts og mikrobølgepopcorn som livsstil? Hvorfor bliver Sex and the City-pigerne altid associeret med brunch, cosmopolitans og cupcakes? Og hvordan kan man se en Miyazaki-film uden at få lyst til at koge ramen, dampe dumplings eller lave et smørdrypende risfad? Vi undersøger, hvorfor fiktiv mad er så stærkt et kulturelt billede, og hvordan det er blevet en del af vores følelsesliv og selvforståelse.
POPTILLÆGGET
Lucia Odoom er vært, når Politikens ugentlige podcastmagasin, Poptillægget, dyrker popkulturelle tendenser i alt fra film, tv-serier og musik til obskure popfænomener, bøger, podcasts og tidstypisk støj fra internettet.
Producer: Jonas Bach-Madsen.
Musik: Erika de Casier.
Foto: Daniel Hjorth.
