De stakåndede erotiske fortællinger banker til tops på hitlisterne i Netflix-serier som Outlander og perioderomancerne sejrede senest i serieudgaven af Julia Quinns ’Bridgerton’-bøger, der var fyldt med diversitet og masser af sexsual tension.
Og nu er romance ved at gøre sig bemærket i de respekterede kunstformers rækker. Senest har irske Sally Rooney gjort romance intellektuelt i de anmelderroste romaner ‘Conversations with friends’ og ‘Normal People’, der også er blevet til en hed og længselsfuld tv-serie. Men er det romance eller Kua-core i romantiske klæder. Det taler vi om i denne serie.
For før Sally Rooney feberen har alverdens romance-febervildelser hersket i bøger lige fra fra Harlequins kulørte erotiske bøger til vampyr-fanfiction og blide BDSM-bestsellers ala ’Fifty shades of grey’. Lydbogstjenesterne bugner af romancebestsellere og internetnettet af fanfiction. genren lader til at være uovervindelig, alligevel slæber romance en skygge af lavkultur efter sig.
Hvorfor er genren så svær at få lov til at holde af og hvad stiller vi op med voldtægstfantasier og andre etiske paradokser. Det stiller vi skarpt på i denne steamy sommersærudgave af Poptillægget i hele to afsnit. Vi starter i litteraturens verden.
POPTILLÆGGET
PANELET
Sarah von Essen, skribent på Weekendavisen og Linea Maja Ernst, anmelder på Weekendavisen
