I dag skal vi tale om det dramatiske forhold mellem nationalforfatterikonet Karen Blixen og den unge digter Thorkild Bjørnvig.

Poptillægget om 'Pagten': »Det er historien om to mennesker, der for en tid er de allervigtigste i hinandens liv. Det er beslægtet med en forelskelse«

Foto: Rolf Konow
Foto: Rolf Konow

Poptillægget • Pagten mellem Karen Blixen og den unge digter: »Det er historien om to mennesker, der for en tid er de allervigtigste i hinandens liv. Det er beslægtet med en forelskelse«

Kald det en litteraturhistorie, en kærlighedshistorie eller kald det retro-kendissladder med cirka 70 år på bagen. I dag handler det om 'Pagten' mellem Karen Blixen og Thorkild Bjørnbig.

Efter Karen Blixens død skrev Thorkild Bjørnvig i 1974 den selvbiografiske bog ’Pagten’ om sit intense forhold til Baronessen, der fik store konsekvenser for både hans privatliv og hans karriere.

Og lige nu går Bille Augusts længe ventede filmatisering af ’Pagten’ i biograferne. Det er en film – som med en blændende Birthe Neumann i hovedrollen som Karen Blixen ­– sætter fortolkende billeder på den djævelsk fascinerende historie om Karen Blixens magnetiske tiltrækningskraft og myteskabende selviscenesættelse. En historie, der samtidig handler om magt, om livssyn, om ensomhed og ikke mindst om begær. Hvad foregik der mellem den unge digter og det store nationalikon? Var det forelskelse? Var det to mennesker der udnyttede hinanden? Det er i hvert fald »historien om to mennesker, der for en tid er de allervigtigste i hinandens liv«, siger Lone Nikolajsen, de er i studiet med med Eva Eistrup og Joakim Grundahl.


Sille Westphal

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her