Pastatillægget: Hvordan blev fattigmandsspisen det ultimative tegn på hedonisme og kulturel klasse?
I ugens afsnit af Poptillægget kigger vi nærmere på... pastaaaa. Instagram og Københavns madscene og gadebillede er fyldt med Italiens-fetichister, der spiser pasta, pizze og fisk på dåse mens de sidder ved rødternede duge eller på hvide plastic-stole. Hvad vil vi dog vise med denne hedonistiske pasta-performance om?
Pastatillægget:Hvordan blev fattigmandsspisen det ultimative tegn på hedonisme og kulturel klasse?
I ugens afsnit af Poptillægget kigger vi nærmere på... pastaaaa. Instagram og Københavns madscene og gadebillede er fyldt med Italiens-fetichister, der spiser pasta, pizze og fisk på dåse mens de sidder ved rødternede duge eller på hvide plastic-stole. Hvad vil vi dog vise med denne hedonistiske pasta-performance om?
Pastatillægget:Hvordan blev fattigmandsspisen det ultimative tegn på hedonisme og kulturel klasse?
Spaghetti, filini, fettucine, maccheroni, papardelle, ravioli og penne. Kær pasta har mange navne. Og vi er vilde med dem alle sammen, men hvorfor? Hvilke kulturelle koder og hemmeligheder gemmer sig inde i stivelsen?
År efter år er lasagnen og pasta med kødsovs blandt danskernes absolutte hverdagsfavoritter. For pasta er madkasse og store portioner til at fryse ned til resten af ugen, men det er også luksus, scoremad og livsnyderi.
Og rundt på sociale medier dukker smukke kvinder op med ternede duge og store mundfulde, mens andre dyrker den italienske arbejderklasse-æstestik, med hvide plastic stole og dåsemad. Spaghetti-hedonismen har erstattet chiabowlens perfektionisme og kvinder der griner af salat. Samtidig raser Italiensfeberen, og vi vil til bunds i det hele.
Så sæt lidt pastavand til side og find dørslaget frem. I dag undersøger Poptillægget pastaen som beholder for både tomatsovs og identitet.
