Poptillægget er forvandlet til Roskildetillægget, og hver dag giver vi dig alt det, du gerne vil vide om festivalen. Vi giver dig anbefalinger, anmeldelser, kærlighed og sladder og de bedste historier ude fra teltene. Det er lyden af musik, af frihed og også lidt eftertanke. Og råbet fra et gigantisk minisamfund ude i campingområdet.
I dagens afsnit skal vi ud i teltene, hvor folk har varmet op i fire dage. Stemningen har været helt særlig, fordi de voksne ikke er kommet endnu. Vi tager dig igennem både fodbold, regnskyl, demoer, flirt og fede opvarmningskoncerter.
Hvis du vil have mere Roskilde, kan du skrive dig op til nyhedsbrevet ’Politiken Kultur’ på www.politiken.dk/nyhedsbreve
ROSKILDETILLÆGGET

