Klovnen er børnenes ven - eller er den? I ugens Poptillæg kigger vi på Stephen King som fænomen og snakker om de højaktuelle filmatiseringer af hans populære værker ’It’ og ’The Dark Tower’.

Politikens Poptillæg: Klovnen fra 'It' er tilbage!

Poptillægget • Klovnen fra 'It' er tilbage!

Klovnen er tilbage efter 27 år og helt klar til at skabe angst blandt en ny generation af børn og voksne.

At Stephen King er højaktuel med både ’It’ og ’The Dark Tower’ beviser, at han har en særlig evne til at skrive tidløse fortællinger med evigtgyldige tematikker. Men hvem er Stephen King som fænomen, hvorfor er han Hollywoods favoritforfatter, og hvad gør han for at skabe frygt igen og igen? Lise Ulrich giver sit bud i podcasten:

»Det er bøger om børn til voksne, som minder os om, hvad det vil sige at være barn og minder os om, hvad vi var bange for helt nede i maven, da vi var børn«.

Ugens panel i Politikens Poptillæg kommer rundt omkring Stephen King som forfatter, tager stilling til filmatiseringerne af hans bøger og diskuterer årsagen til, at en stor del af hans hovedkarakterer er outsidere. Derudover hjælper en mesterlært klovn os med med at afmystificere klovneriet og forklarer, hvorfor klovnen er blevet et angstredskab.

Og når det hele bliver for uhyggeligt, er det vigtigt at huske på klovnens vise ord, som de lyder i Poptillægget:

»Latteren åbner kraniet, så fornuften kan slippe ind«.

Kathrine Eggert Wadsholt

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her