Denne uges udgave af Poptillægget handler om den Oscar-nominerede film ’Call Me by Your Name’ og om kærlighed mellem mennesker af samme køn på det store lærred.

Hør podcast: Årets bedste (homo)film er fyldt med kådhed, knuste hjerter og kedelig sex

’Call Me by Your Name’ er ifølge Lucia Odoom en film, man får feber af. Panelet er enige, alle gik opstemte, men grædefærdige ud af biografen, da de havde set den. Kærlighedshistorien mellem Elio og Oliver er sitrende, saftig og hjerteskærende og ikke mindst vigtig. For selvom ’Moonlight’ vandt en Oscar for bedste film sidste år, er der stadig langt mellem queerkærlighed i store blockbuster-film.

Poptillægget • Årets bedste (homo)film er fyldt med kådhed, knuste hjerter og kedelig sex

Panelet diskuterer karaktererne og er begejstrede over, at deres personligheder fylder mere end deres seksualitet, men er samtidig skuffede over de forfladigede sexscener. For hvorfor skal der stadig panoreres væk fra sexscener mellem to mennesker af samme køn?

Hør også festivalleder for MIX Copenhagen Camilla Markvardsen fortælle om, hvad der er sket med filmverdens skildringer af homoseksuelle karakterer i kærlighedsfilm.

Sille Westphal

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her