Fra 1. oktober 2000 til 30. september 2001 havde avisen i tillægget Liv & Stil en klumme, som hed @ske-post. Den var skrevet som e-mail og blev bragt hver søndag på tillæggets side to. Avisen karakteriserede serien som ’sagaen om den nogle og tredive-årige antihelt Askes bedrifter’.
Den blev skrevet af tre journalister på Politiken: Thomas Hundsbæk (f. 1970), Michael Rothenborg (f. 1968) og Bo Søndergaard (f. 1968).




























