Når man køber en marcipangris i konditoriet La Glace i Skoubogade i København, får man samtidig udleveret et postkort med ’Marcipanjulegrisens Historie’. Den lyder således:
»I det gamle Rom fejrede man på årets mørkeste tid Saturnaliefesten, det der nu er juletiden. Her gjorde man løjer med de religiøse skikke, og under festen byttede slaverne og deres herskere roller for en dag. Til Saturnaliefesten spillede de fattige om nødder og de rige om penge. Skikken vandrede nordpå – nødderne blev til bønner og senere til ærter. Den, der fik flest ærter, blev narrekonge og kunne få sine ønsker opfyldt. Senere blev ærterne til en enkelt mandel. Den, der fik mandlen, kunne ønske sig en julemarcipangris«. Og så tilføjer konditoriet, at en rigtig julemarcipangris »er stor, blød og rund, den har et muntert smil om munden, det helt rette faste udtryk i øjnene og silkesløjfe om maven«.
