Før reformationen i 1536 havde den katolske kirke en kalender, hvor det var anført, hvilke dage, navnedage, man skulle mindes bestemte helgener. Altså f.eks. Agnes (21. januar), Markus (25. april) og Clemens (23. november). Efter reformationen afskaffedes helgendyrkelsen, men man fastholdt traditionen med, at hver dag havde sit særlige helgennavn. Nogle af helgennavnene er dog gennem tiden blevet udskiftet med andre navne, f.eks. navne fra kongehuset. Navnene kunne - og kan stadig - ses i den årlige almanak. I gamle dage i Danmark fejrede man navnedag, som vi i dag fejrer fødselsdag. Navnedag fejres stadig bl.a. i de katolske lande, men også i vore nabolande Norge, Sverige og Finland. Her er dog udarbejdet mere eller mindre officielle navnelister, som medtager de moderne og mest populære fornavne, så flest mulige kan fejre deres navnedag.