Danmark gik over til kronen som møntfod ved møntloven 23. maj 1873. Kronen havde en navnemæssig forgænger i Chr. IV's kronemønt fra 1618. Den havde en krone på bagsiden, og kronen var i øvrigt kendt som hovedmotiv på danske mønter siden 1234. Desuden var navnet krone udbredt i Europa som betegnelse for den største møntenhed, f.eks. den franske guldmønt couronne d'or i 1300-tallet og den engelske sølvmønt crown fra 1551. Betegnelsen øre kommer oprindeligt af det oldnordiske eyrir, der i flertal hed aurar, og var afledt af det latinske aurum for guld. Øren er også navnet på en dansk regnemønt fra den tidlige middelalder. Hvorfor navnet blev valgt ved indførelsen i 1873 er uvist, men menes at være inspireret af Sverige, der siden 1855 havde riksdaleren delt i 100 øre.