Ingen mental tilstand varer evigt. Menneskets sind er bevægeligt, og selv når livet ser sortest ud, findes der hjælp at hente hos medmennesker, myndigheder eller organisationer. Og vejen ud af mørket begynder med at tale om det.
Det er hovedbudskabet i vores journalistiske serie ’Ramt af livet’, som har præget din avis de seneste tre uger.
Sjældent oplever vi på Politiken en serie få så mange reaktioner som ’Ramt af livet’. Men der er ifølge Sundhedsstyrelsens nyeste store undersøgelse også over 600.000 danskere, som har det mentalt dårligt. De har alle pårørende, der på tæt hold oplever, hvad det betyder, når livet kæntrer. Læsere fra hele landet har kontaktet os, mange har fortalt deres egne historier, og seriens Facebook-gruppe, ’Ramt af livet’, har fået over 1.000 medlemmer.
For os var det vigtigt, at ’Ramt af livet’ satte gang i en samtale, som også handlede om veje til at få det bedre eller til at leve med det, der gør ondt. Mentalt kollaps er ofte omgærdet af tabu, og når man er ramt, kan det være svært at finde overskud til at fortælle om det. Der er sårbarhed og for nogle angst forbundet med at være ærlig over for selv de nærmeste om, hvordan man i virkeligheden har det. Det at opretholde en facade kan i sig selv være stressende.
Men når langt over en halv million kæmper, er ingen alene. Der er tale om en folkesygdom. Og det må vi gøre noget ved. Også ved at sprede budskabet om, at det at være ramt ikke nødvendigvis betyder, at man er ramt for livet. Mange har oplevet voldsomme traumer eller psykiske nedture – og har fået det bedre.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
