New Zealands nationale flyselskab, Air New Zealand, dropper sit 2030-mål om nedbringelse af CO2-udledninger. Det oplyser Air New Zealand i en pressemeddelelse. Det er det første større luftfartsselskab, som opgiver et klimamål.
I 2022 vedtog selskabet et mål om at reducere sine udledninger med knap 30 procent i 2030. Væsentlig mere ambitiøst end det reduktionsmål på 5 procent i 2030, der på samme tidspunkt blev sat af den globale flyindustri.




























