Et skrig afbryder stilheden og bliver nærmest opslugt af den uendelige lyseblå himmel over mig og det lige så uendelige dybblå hav under mig. Skriget lyder mest som begejstring, iblandet overraskelse og en lille smule rædsel. Da jeg passerer den bikubeformede stenhytte ved siden af mig, afsløres skrigets ophavsmand.Rejsedeklaration Irland
En ung mand er gået på knæ i græsset foran en kvinde, hvis lange lyse hår er samlet i en hestehale. »Yes«, nærmest råber hun op mod himlen, mens manden rejser sig og omfavner hende. »Yes, yes, yes«, fortsætter hun, mens tårerne triller ned over kinder og mundvige, der ikke kan presses længere opad.




























