Hvor planlægger du at rejse hen i 2025?
»D-A-D er på turné i Australien i foråret, og vi har aftalt, at vi bare mødes i Perth til den første koncert 20. maj. Jeg har tænkt mig at mellemlande undervejs i enten Singapore eller Bangkok. Jeg har ikke været i Bangkok før, men elsker Singapore. Little India. Hold nu kæft, hvor smager det godt, og er det lidt for tidligt på dagen til en Kingfisher eller en Tiger, får man sukkerrørsvand med danskvand i stedet, årh, det er godt. Singapore er så sterilt og pænt, og måske er det kontrasten ved Little India, jeg godt kan lide. Jeg ved ikke med Bangkok endnu. Jeg kan ikke finde ud af, om tre-fire dage er for lidt, eller om jeg bare skal se at komme i gang. Det er en kæmpe metropol, som jeg glæder mig til at undersøge«.


























